Denne grønne smoothies har jeg udviklet for at maksimere grøntsager i min kost og især nogle af de friske, mørkegrønne blade. Det var både et forsøg på at finde ud af om det kunne mærkes i min krop samt øge mit energiniveaus, og så naturligvis også for at lykkes med et par af mine egne kostråd. Derudover har jeg længe forsøgt at indarbejde grøn te som en del af min daglige kost, men jeg har dog aldrig helt forenet mig med smagen af det grønne pulver eller den rene grønne te. Og samtidig med min mad skal være sund, så har jeg også bare et mægtigt behov for, at den skal smage godt. Dette tør jeg næsten godt love er lykkedes med denne grønne smoothie – prøv den selv, hvis du tør! Velbekomme J
"My Secret Weapon"
|
Foto: Min vildt grønne smoothie
- her med spinat & grønkål
"My Secret Weapon" |
Ingredienser
5 svesker
5 mandler
1/8 vaniljestang eller et godt drys vaniljekorn
1 saftig lime
1 moden banan
3 små håndfulde skyllet frisk spinat
Soyamælk
Evt. 1 spsk. god olie
Opskrift
Blend først de tørre ingredienser i en kraftig blender: grøn te pulver, mandler og vaniljestang. Derefter tilsætter du svesker og saften fra en lime og top af med soyamælk til det lige akkurat dækker sveskerne. Blend til en jævn masse. Tilsæt derefter alle de mørkegrønne blade og tilsæt soyamælk, så det dækker næsten halvdelen af spinaten. Blend igen til en jævn masse. Til sidst tilsættes bananen og smoothien blendes færdig.
Vupti - vildt grøn smoothie til dig!
Det grønne te pulver, jeg anvender, er fra PharmaGreen og kan fås i diverse helsekost. Du kan også anvende Jiaogulan fra GoQi, som også kommer i små portionsposer. Eller du kan finde en ren grøn te, som du foretrækker og anvende en teskefuld eller to af denne istedet. Bare sørg for den ikke indeholder nogle smagsstoffer, heller ikke de 'naturlige smagsstoffer'. De er ikke så naturlige for kroppen, som vi kan forledes til at tro.
På denne årstid er sprød, frisk grønkål tilgængelig i supermarkederne, og du kan med fordel bytte en håndfuld spinat ud med denne mindst lige så vidunderlige mørkegrønne sag. Det forringer absolut ikke smagen og jeg benytter det selv som variation til denne energibombe. Er du vild med ingefær, bliver denne smoothie bestemt ikke mindre fantasktisk af at tilføje et ekstra pift af denne naturlige smagsforstærker - husk dog at tilføje ingefæren med de tørre ingredienser, da den ellers ikke blendes ordentligt.
Der kan tillige anvendes en meget moden mango i stedet for banan, og smoothien kan ydermere gøres mere kold ved at tilsætte et par frosne brocolli buketter, en frossen klump grønkål eller et par stykker frossen mango. Tilsæt de frosne ingredienser sammen med sveskerne - ellers kan det ende som klumper i smoothien.
Hvis du virkelig er sulten eller du ved, at du ikke kommer til at få dit mellemmåltid indenfor de næste 3 timers tid, så kan du med fordel tilsætte en spiseskefuld proteinpulver. Så er du med sikkerhed ’good-to-go’ indtil frokost. Du skal dog være forberedt på, at konsistensen og smagen ikke helt er den samme. Derfor anbefaler jeg også, at du følger opskriften første gang du denne smoothie - da jeg tror smagen vil overraske dig!
Jeg har altid været mere eller mindre elendig til at spise morgenmad. Jeg har aldrig rigtig fundet noget, der fungerer for mig, min mave og min krop. Men min vildt grønne smoothie har løst dette problem for mig, foruden at give mig en bedre start på dagen samt mere energi. Det er også derfor jeg kalder den 'my secret weapon'. Og da den også har en let sødlig smag, har den tillige hjulpet en del på min søde tand. Jeg håber virkelig, at den også kan hjælpe dig…
En god start på dagen eller opkvikkende efter en dag på jobbet. God for din krop, energiniveauet, blodprocenten, fordøjelsen - og jeg kunne blive ved...
Rigtig god fornøjelse!
Jum jum,
LevSundtNU