Mix it up med tørret frugt!
Det magiske øjeblik skabes, når du blander sød tørret frugt med de små rå kakao nibs. Så kan du opnå smagen af mørk chokolade og samtidig få stillet din trang til sødt.
Samtidig er det altid godt at have en sund snack ved hånden, når du i løbet af eftermiddagen mangler lidt energi og måske har brug for en snack. Det er i disse situationer, vi nemt bliver fristet af usunde chokoladebarer fyldt med sukker eller andet slik fyldt med farvestoffer og konserveringsmidler. Her får du et sundt og naturligt alternativ helt uden kunstig tilsætning, og med smagen af chokolade. Velbekomme!
Mix af tørret frugt og kakao nibs

Sund snack med hint af chokolade |
Solsikkekerner
Græskarkerner
Rosiner
Gule rosiner
Gojibær
Tørrede æbler
Kakao nibs
Opskrift
Altså opskrift og opskrift – du blander jo bare ingredienserne i et stort og rent opbevaringsglas, og så er din snack klar… Jeg har dog lige knust de tørrede æblechips først, så de har en passende størrelse.
Denne sunde snack fungerer specielt godt til de sidste timer på jobbet eller på vejen hjem. Hvis du sørger for at holde sulten på afstand inden du skal ud og handle ind til aftensmaden, så er der langt mindre risiko for at gå hen og blive fristet af noget, du ikke burde smide i kurven.
Du skal dog passe på, at du ikke spiser for meget af denne snack. Den er baseret på naturlige ingredienser, men har samtidig et højt kalorieindhold. Derfor sørg gerne for at dele op i mindre portioner, som du nemt kan have med dig og dermed ikke får spist alt for store mængder på en gang.
Jeg elsker, at lege med dette mix af tørret frugt og er altid på jagt efter nye ingredienser. Det er vigtigt at skabe variation og derudover nyder jeg at udvikle lidt farvespil. Derfor bruger jeg ofte grønne rosiner sammen med de almindelig og de gule. Til tider tilføjer jeg også tørrede morbær, som har en fantastisk og speciel sødlig smag af honning. Jeg mikser også indimellem tørret mango eller ananas i blandingen, som jeg først hakker i lidt mindre stykker. Brug din fantasi – prøv nye kombinationer og leg med dine sunde valg af snack.
Smag af chokolade!
Nam nam,
LevSundtNU