Jeg kan simpelthen ikke komme på en hjemmelavet version af appelsinmarmelade, der er nemmere eller sundere end denne. Jeg anvender kun 3 ingredienser, og så smager den bare skøn og frisk. Velbekomme!
Frisk appelsinmarmelade sødet med dadler og vanilje
Skøn og frisk appelsinmarmelade - nem og naturlig sødet med dadler og vanilje |
Ingredienser
2 økologiske appelsiner
200 g dadler
½-1 vaniljestang
Evt. saften fra en appelsin
Opskrift
Skyl appelsinerne godt, så skallen er helt ren og skær derefter lidt af bunden og toppen. Del dem i lidt mindre stykker, der kan gå i din blender eller hakker. Fjern stenene fra dadlerne og læg dem i hakkeren sammen med appelsinstykkerne. Tag kornene ud af en vaniljestang, og skær vaniljestangen i et par mindre stykker. Blend det hele stille og roligt indtil du har den ønskede konsistens. Og vupti – appelsinmarmelade på få minutter!
Hvis du anvender en puls hakker eller er forsigtig når du blender, så kan du få en mere grov appelsinmarmelade som denne på fotoet. Men du kan selvfølgelig også bare blende løs, og opnå en helt jævn konsistens. Du kan med fordel lade appelsinmarmeladen trække et par dage i køleskabet, så bliver konsistens og smag mere ensartet.
Jeg sørger altid for at købe nogle økologiske appelsiner, hvor jeg kan mærke at skallen er forholdsvis tynd. Det smager ikke helt lige så skønt, når der er et for stort lag af det hvide under skallen. Altså medmindre du foretrækker den ekstremt bitre smag …
Hvis du ønsker appelsinmarmeladen lidt mere avanceret eller måske børnevenlig, så kan du presse saften fra en appelsin eller to, og lægge dadlerne i blød i dette et par timer eller natten over. Du kan lægge vaniljekorn og vaniljestang med, så det hele kan trække smag. Blend derefter appelsinsaft, dadler og vaniljestang til en helt jævn masse i blenderen. Kom de to appelsiner i til sidst og blend færdig. Dette giver en lidt anderledes konsistens og en lidt mere sødlig smag.
Et nemt og naturligt valg J
Mums, mums
LevSundtNU
Sikken en god ide - det vil jeg bestemt afproeve
SvarSlethilsner Lise
http://detskalsmageafnoget.blogspot.com
Tak - det er virkelig også let, smager dejligt, og så helt uden sukker, hvilket jeg jo sætter stor pris på...
SvarSletFantastisk blog du har :)
KH Ditte
Uhhmm det lyder lækkert.. sidder og tænker på denne marmelade sammen med pandekager og sojafløde!!!
SvarSletMums, fantastisk idé - det skal helt sikkert prøves. Tak for tanken :)
SvarSletKH Ditte
Uden sukker, hvor ejligt. Og så smager den helt fantastisk skønt og er meget meget nem at lave. Laver den meget. Min yndlingsmarmelade.
SvarSletHar også prøvet med jordbær. Også rigtig godt.
Ih, hvor skønt at høre - jeg har flere gange tænkt at prøve den med jordbær eller hindbær ... Og tusind tak for din kommentar :)
SletRigtig god weekend,
KH Ditte