Det bedste sunde slik jeg har fået længe, der virkelig skriger af synd! Du må simpelthen bare prøve disse kugler. Maiken havde dem med hjem til mig til en tøse-hygge-aften, og det blev lidt af en sjov oplevelse. Vi sidder og stopper i os med disse godter for første gang, kigger på hinanden og tænker ”halløj, fantastisk smag – hvad er det nu de smager af…?!”. Så kom det bare i munden på hinanden: de der lakridsstænger med det gule og kokos udenpå. Smagen er fuldstændig som lakridskonfekt, eller meget tæt på, jeg sværger! Da vi begge tænkte at dette måtte udbredes hurtigst muligt, har jeg fået lov at lægge opskriften på min blog til alle mine kære læsere. Velbekomme J
Lakridskonfekt wannebe - total favorit
Ingredienser
Pingvinlakrids wannabe - smag af lakridskonfekt, mums! |
3 dl tørrede, usvovlede abrikoser
3 dl valnødder
1 spsk kokosolie
1 tsk pulver af lakridsekstrakt
1 tsk ingefærpulver
2 potter rosmarin
Evt. kokosmel
Opskrift
I en foodprocessor putter du:
1) Valnødderne, der omdannes til fin mel og hældes i en skål
2) Abrikoserne, kokosolien og rosmarin blendes til en klistret masse
3) Valnødderne hældes tilbage i foodprocessoren sammen med lakrids og ingefær
4) Kør til du har en ensartet, blød masse
Form til kugler i hånden, og vend eventuelt i kokosmel (absolut ikke nødvendigt).
Det kan være en god ide at pille alle de små rosmarinblade af stilkene og skylde dem i lidt vand, så du er sikker på al jorden er væk. Husk dog at tørre det godt og hak det fint med en kniv, inden du smider det i din foodprocessor, da massen ellers kan blive alt for våd.
Du kan også anvende en minihakker i stedet for en foodprocesser. Og blend ingredienserne så fint eller groft, som du lyster – de smager også rigtig godt med lidt knasende valnød, hvor du blender til en mere grov mel.
Abrikoserne skal være mørke og usvovlede, men hvis du køber økologiske, så er de vist altid usvovlede. Lakridsekstraktet som pulver kan du købe hos Urtegaarden, se her!
Veninde Maiken beskriver desuden hvordan disse sunde godter er fyldt med kalk fra abrikoserne og sunde omega-3 olier fra valnødderne. Derudover er både lakrids og ingefær pulverne gode for din fordøjelse og rosmarinen for udrensning af din krop. Fantastiske sidegevinster!
ï Det lækreste sunde slik fra os til dig ð
Mums mums mums,
LevSundtNU
Så fik jeg endelig prøvet "wanna be" lakridskonfektkuglerne. Jeg synes det var skønt at kunne mixe de sunde råvarer og på den måde få en dejlig smag frem UDEN E-NUMRE OG ANDET FYLDSTOF, som vores krop ikke har brug for.
SvarSletJeg valgte dog at dele portionen op, og lavede så en del lakridskugler og en del kakos/kakao kugler, hvor jeg så undlod at komme rosmarin, ingefær og lakridspulver i.
Desværre delte ungerne ikke min begejstring! men så får jeg dem da for mig selv!
Kære Mie,
SvarSletFEDT at du har forsøgt disse. Jeg var også selv meget begejstret over den fantastiske smag af næsten vanvittig synding lakridskonfekt. Man skulle ikke tro det af alle disse sunde ingredienser...
Håber ungerne hen ad vejen får vendt smagsløgene til det sundere slik - du må eksperimentere videre med flere varianter. Måske med frysetørret jordbær :)
KH Ditte
2 POTTER(!) rosmarin?
SvarSletHejsa :)
SletYES, det er to potter - men lover, det er besværet værd, og fantastisk til kroppen med så meget frisk krydderurt ;)
KH Ditte