24 august 2011

Et lille skridt på vejen – hvad skal være dit næste?

Jeg får jævnligt kommentarer fra folk, der kender mig og som ikke lever min (for det meste) sunde livsstil. Og det lyder ofte i retning af, at de altså synes det er pænt uoverskueligt med alle de unormale ingredienser i mine opskrifter, som de ikke har i hverken køle- eller køkkenskabe…

Efterhånden er min krop dog blevet så glad for den rene og naturlige kost, at der kommer kontant afregning ved kasse et, når jeg svinger for meget (eller efterhånde bare det mindste) ved siden af i mine madvalg. Min sidste svingtur bød på ondt i maven samt en meget tung og træt krop. Jeg havde efter et par dage udenfor med solskin og et latterligt irriterende fokus på alle mennesker med tænderne i diverse lækre is fra ispinde til små bægre fra Ben&Jerry’s eller ParadIS, simpelthen fået overbevist mig selv om, at det fortjente jeg altså også! En nem og velsmagende løsning på min desserttrang, ”bare denne ene gang”….. Det endte så med ondt i maven, kæmpe oppustet mave, hovedpine, udmattet krop, dårlig ånde (også dagen efter) og slim i hele svælget. Og værst af alt, så fulgte der den efterfølgende dag en sukkertrang med, som så oven i købet skulle bekæmpes, så dette vanvid ikke blev forlænget til et pludselig fast hverdagsritual af sukker-afhængighed og en ny sindssyg vane (sjovt hvordan de uartige vaner er så lette at få, men de gode så svære at etablere og fastholde...).

I disse situationer henviser jeg dem oftest til siderne med mine sunde kostråd og mine sunde overbevisninger – for det er jo præcis essentielt og vigtigt, at tage ét skridt ad gangen og vælge netop dét skridt, der er rigtig for personen på det pågældende tidspunkt.

Og dette kan være så små skridt som at skifte senneppen ud med én uden sukker (fx French’s Yellow Mustard), at skifte til soyamælk måske bare engang imellem eller selv lave en dejlig mandelmælk (fx denne opskrift), at smide alt dit sukker ud og begynde at bruge dadler (fx som dadelpuré), eller at begynde at spise flere grøntsager uden at ændre på så meget andet (fx denne smoothie med gulerødder)….

Jeg påskønner virkelig lækker is og et skønt udvalg af mange dejlige varianter, men jeg trygler hermed om, at nogen ville åbne en lille biks i København, hvor is bliver lavet på fineste manér med naturlige ingredienser og uden kemi, måske efter principper ala ’Caroline Fibæk'. Hvem tør tage udfordringen op... Eller hvis det allerede eksisterer, så send mig lige besked ASAP!!

Hvad skal være dit første skridt?

Ingredienser
En lille bitte portion mod og viljestyrke…

Opskrift
Ét skridt ad gangen…

Hvad skal så være dit første eller næste skridt på vejen til et sundere liv??
Find inspiration her!

Mit eget første skridt kan jeg næsten ikke huske den dag i dag. Men mon ikke det var at begynde at spise måltider uden stivelse – og så tog det fat derfra, da jeg mærkede hvor meget velvære der kom fra det….

Og del endelig med mig, selv det mest simple eller enkle skridt, der har ændret noget for dig J

Bøn: må jeg elske min krop og påskønne mit velvære så sindssygt meget, at jeg lærer aldrig at gå på kompromis med mine madvalg!!

SQ *S*
LevSundtNU

3 kommentarer:

  1. Åh, jeg genkender mig desværre alt for godt i din beskrivelse af eftervirkningerne på sukker og mælk. Jeg tager også en tur i offerrollen ind imellem, hvor jeg synes, det er synd for mig at "alle andre" tilsyneladende kan spise alt det gode uden at få den slags reaktion.

    Kender du i øvrigt Is à Bella? De ligger både på Gl.kongevej og på Smallegade. De laver is uden mælk, sukker, farvestoffer, etc. Jeg har faktisk ikke selv prøvet det endnu, men jeg har fået det varmt anbefalet af andre allergikere.

    Hej fra Jane

    SvarSlet
  2. Is á Bella var lige præcis også mit forslag.. De har også åbnet én på runddelen på Nørrebro.

    http://www.isabellais.dk/dk/

    Jeg har smagt et par af deres sukkerfrie is bl.a. skovbær og chokolade - det er fabelagtigt og smager absolut ikke som et "kompromis".

    SvarSlet
  3. Kære Jane og Celestine,

    Hvor er I bare søde - jeg kendte ikke til Is á Bella, men skal helt sikkert et smut forbi en af deres butikker!!!

    God aften til jer begge :)
    KH Ditte

    SvarSlet