Velbekomme!
Dadler med lyst nøddesmør
Dadler med hvid mandelsmør og abrikoskernesmør |
Medjool dadler
Blanched almond butter
Økologisk hvid mandelsmør
Organic apricot kernel butter
Opskrift
1) Udsten medjool dadlerne
2) Kom lidt nøddesmør ind i de kostbare hapsere
3) Guf guf guf… gerne til en kop te …
Smag af marcipan… Lykkes…?!?
Nej – ikke helt.
Det smagte godt! Dejlige søde sager, der virkelig kan få gjort kål på en skrigende og hysterisk sød tand. Men når man kan bruge hasselnøddesmør i dadler og få smag af nougat, så burde man i min verden kunne få smag af marcipan ved at bruge hvid mandelsmør i dadlerne. Dette skete altså ikke helt, suk…
Faktisk var en blanding bedst. Det bare abrikoskernesmør smager en smule bittert, ligesom hasselnøddesmør, så ¼ del af dette sammen med ¾ dele af mandelsmørret smagte bedst. Og faktisk, så tror jeg sagtens det ville være muligt at få mere marcipansmag frem, hvis man tog en langt større mængde af nøddesmørret og blandede med en mindre mængde dadelpuré. Jeg tror, at sødmen fra dadlerne var for kraftig til det fine, hvide mandelsmør. Så mængdeforholdet i denne lille hapser var nok for skævt. Derfor er min fornemmelse, at det godt kan lykkes at lave en lidt mere flydende udgave af marcipan med den rigtige smag. Og hermed en lille udfordring til mig selv om at eksperimentere med at lave marcipan en dag, hvor jeg har fået lavet en portion dadelpuré (opskrift her, hvis du er nysgerrig eller vil komme mig i forkøbet: blid sødme med dadelpuré).
Her på billedet kan du se de tre varianter af lyst nøddesmør:
Tre varianter ... |
Monkis blanched almond butter har jeg købet hos Natur Poteket, Torvegade 36, på Christianshavn. Og Rømers økologisk mandelsmør hvid har jeg købt hos Urtehuset, Frederiksberg, det tidligere Egefeld. Og sidst men ikke mindst, så har jeg købt sun & seed’s organic apricot kernel butter på messe hos rawandmore standen.
Jeg tror bedst jeg kunne lide smagen af Monki varianten i forhold til Rømer varianten, men sidstnævnte havde en bedre konsistens. Monki varianten var meget flydende, hvilket du også kan se på billedet. Begge disse smagte godt og er ikke bitre i sig selv, som hasselnødde- og abrikoskernesmør. Så der må jo også være andre anvendelsesmuligheder – tænke tænke …
Mission: marcipansmagen skal frem – der må eksperimenteres videre!
Guf guf guf,
LevSundtNU