28 september 2011

Dadler med lyst nøddesmør – smag af marcipan …?

Nu fik jeg endelig, langt om længe, købt noget mandelsmør uden skal – det helt hvide af slagsen, og jeg har sørme fået fingrene i to forskellige varianter. Derudover har jeg her i weekenden købt abrikoskernesmør på ’Sund Livsstil’ messen i Øksnehallen, da dette jo også anvendes i marcipan. Så nu skulle der i går aftes testes dadler med nøddesmør…

Velbekomme!

Dadler med lyst nøddesmør

Dadler med hvid mandelsmør og abrikoskernesmør
Ingredienser
Medjool dadler
Blanched almond butter
Økologisk hvid mandelsmør
Organic apricot kernel butter

Opskrift
1) Udsten medjool dadlerne
2) Kom lidt nøddesmør ind i de kostbare hapsere
3) Guf guf guf… gerne til en kop te …

Smag af marcipan… Lykkes…?!?

Nej – ikke helt.

Det smagte godt! Dejlige søde sager, der virkelig kan få gjort kål på en skrigende og hysterisk sød tand. Men når man kan bruge hasselnøddesmør i dadler og få smag af nougat, så burde man i min verden kunne få smag af marcipan ved at bruge hvid mandelsmør i dadlerne. Dette skete altså ikke helt, suk…

Faktisk var en blanding bedst. Det bare abrikoskernesmør smager en smule bittert, ligesom hasselnøddesmør, så ¼ del af dette sammen med ¾ dele af mandelsmørret smagte bedst. Og faktisk, så tror jeg sagtens det ville være muligt at få mere marcipansmag frem, hvis man tog en langt større mængde af nøddesmørret og blandede med en mindre mængde dadelpuré. Jeg tror, at sødmen fra dadlerne var for kraftig til det fine, hvide mandelsmør. Så mængdeforholdet i denne lille hapser var nok for skævt. Derfor er min fornemmelse, at det godt kan lykkes at lave en lidt mere flydende udgave af marcipan med den rigtige smag.  Og hermed en lille udfordring til mig selv om at eksperimentere med at lave marcipan en dag, hvor jeg har fået lavet en portion dadelpuré (opskrift her, hvis du er nysgerrig eller vil komme mig i forkøbet: blid sødme med dadelpuré).

Her på billedet kan du se de tre varianter af lyst nøddesmør:

Tre varianter ...


Monkis blanched almond butter har jeg købet hos Natur Poteket, Torvegade 36, på Christianshavn. Og Rømers økologisk mandelsmør hvid har jeg købt hos Urtehuset, Frederiksberg, det tidligere Egefeld. Og sidst men ikke mindst, så har jeg købt sun & seed’s organic apricot kernel butter på messe hos rawandmore standen.

Jeg tror bedst jeg kunne lide smagen af Monki varianten i forhold til Rømer varianten, men sidstnævnte havde en bedre konsistens. Monki varianten var meget flydende, hvilket du også kan se på billedet. Begge disse smagte godt og er ikke bitre i sig selv, som hasselnødde- og abrikoskernesmør.  Så der må jo også være andre anvendelsesmuligheder – tænke tænke …

Mission: marcipansmagen skal frem – der må eksperimenteres videre!

Guf guf guf,
LevSundtNU

6 kommentarer:

  1. Interessant! Jeg har aldrig hørt om mandelsmør. Er det i familie med peanutbutter? Det lyder som om det er sundt, så måske er det noget helt andet... Fortæl! (Kan man mon lave det selv?)

    SvarSlet
  2. Kære Lise,

    Peanutbutter er af ristede nødder ved alt for høje varmegrader, så fedtstofferne er ikke så gode længere. Disse mandelsmør er ikke ristede, men blancherede. Ved ikke om det er bedre, men jeg tror ikke blancheringen varer så længe, så det når at ødelægge fedtstofferne på samme måde som peanutbutter og faktisk også hasselnøddesmør. Men de burde være sundere produkter end peanutbutter alene af den grund, at der ikke er salt i disse...

    Og ja - man kan sagtens lave det selv. Blanchere mandler og blende og blende og blende til det bliver blødt og glat. Der er intet andet i disse mandelsmør produkter. Så det kræver nok bare en god blender, og så måske en sjat af det kogte vand...

    Jeg har ikke selv gjort det - men der burde være lidt penge at spare, da disse produkter jo faktisk er forholdvis pricy.

    God fornøjelse,
    KH Ditte

    PS. fortæl endelig om dine eksperimenter, hvis du går igang :)

    SvarSlet
  3. Jeg elsker også kombinationen af dadler og mandelsmør - bruger godt nok den brune af slagsen...og topper af med cacao-nibs...en lille himmerigs-mundfuld.

    Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Camilla,

      Hov - tror jeg helt missede din kommentar i sin tid. Men tusind tak for den, og lyder som en rigtig dejlig tilføjelse med kakaonibs på toppen. Det skal jeg have prøvet :)

      KH Ditte

      Slet
  4. Har du prøvet at lave marcipan selv? 200 g Smuttede mandler blendes og blandes med 2 ss usødet æblemos fra Rømer. Det smager som den ægte vare :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frk Hall

      Jeg har selv prøvet med mandelsmør, der var med skal, men det var ingen succes. Derfor havde jeg tænkt mig at eksperimentere med enten hvidt mandelsmør eller selv smutte mandler. Så helt perfekt du skriver denne opskrift, den virker jo også ret nem i forhold til at skal lave dadelpuré først - tusind tak !!

      KH Ditte

      Slet