14 november 2011

Marengs med palmesukker – test af smagsvarianter

Hvor bliver jeg altså bare tøsesur, når jeg slaver i køkkenet en halv dag og mine eksperimenter så ikke er helt så vellykkede, som jeg gerne vil have dem. Her var jeg overbevist om, at jeg ville kunne få sprøde marengs ved at erstatte det latterlige hvide sukker med palmesukker. Men ak nej! Disse marengs så SÅ fine ud i ovnen, men faldt sammen da jeg tog dem ud og de var bløde, ikke sprøde. Nu har jeg så smagt de forskellige smagsvarianter, og er faktisk vild med dem alle sammen. Så mangler jeg bare at finde frem til noget sødt, der kan bruges til at søde marengs uden at gøre dem bløde. Fortæl fortæl – hvis du har anbefalinger… Håber dog du her kan få lidt inspiration til nogle anderledes smagsvarianter. Velbekomme!

Marengs fuld af smag  

Marengs med palmesukker
- SÅ fine stadig i ovnen ...
Ingredienser
Æggehvider
Palmesukker
Agavesirup

Smagsvariant 1:
Hakkede pecannødder

Smagsvariant 2:
Lakridspulver
Sukkerfri mælkechokolade

Smagsvariant 3:
Granatæblepulver
(den frysetørrede, syrlige slags)

Smagsvariant 4:
Crunchy peanutbutter

Opskrift
1) Pisk æggehviderne stive
2) Tilsæt palmesukker og pisk
3) Tilsæt lidt agavesirup til smagen er sød nok
4) Tilsæt ekstra ingredienser for forskellige smagsvarianter
5) Form på bageplade og sæt dem hurtigt i ovnen
6) Bag længe i ovnen ved svag varme

Jeg havde selv sat ovnen på 120 grader og gav dem til de var gyldne. Men måske skal de have endnu lavere varme, og endnu længere tid i ovnen. Så kan det være, at de tørrer bedre. Derudover er det nok bedre ikke at søde med agavesirup, da det måske også kan have været med til at give den bløde konsistens …

Jeg ville gerne bruge palmesukker, fordi det har langt flere sporstoffer, mineraler og vitaminer i sig end det hvide sukker. Dette betyder, at vores kroppe skulle kunne fordøje det langt bedre, og indtil videre må jeg også sige, at jeg ikke bliver helt så oppustet, når jeg har anvendt palmesukker. Det smager ikke helt så ’stærkt’ sødt som hvidt sukker, så man skal måske anvende en smule mere for samme smags-effekt. Derudover har palmesukker et lavt glykæmisk indeks, så det er også langt bedre for blodsukkerbalancen end hvidt sukker …

 Lakridspulveret skal være den helt rigtige slags, og pas på med at anvende for meget. Sørg for at smage godt på det, og vente lidt, da smagen kommer efter det søde. Kom lidt bag på mig, men smager vildt godt sammen med lys chokolade – hvis man altså er til den slags… Jeg har selv købt mit lakridspulver i en af Helsemins butikker, men du kan se her hvilken variant, det er: Lakridspulver

Granatæblevarianten smagte helt syrlig-sød og faktisk lidt som slik. Husk det skal være det syrlige pulver. Jeg kan faktisk ikke huske, hvor jeg har købt mit, men det er denne variant af mærket so you, som du kan se via dette link hos netspiren.dk (kan fås mange steder, så gå efter prisen): Granatæblepulver

Min favorit smagsvariant i går var faktisk den med pecannødder. Den smagte virkelig virkelig godt. Men jeg var faktisk overrasket over, at de alle smagte så godt. Jeg glemte dog at lave en med kakao eller carob pulver, men det må jeg gøre næste gang der skal eksperimenteres med marengs. Smagen af disse forskellige varianter var der i hvert fald ikke noget galt med (efter mine egne smagsløg), men som sagt blev konsistensen af marensen meget blød og ikke sprød …

Fantastiske smagsvarianter, men blød marengs … !

Snask snask snask,
LevSundtNU

4 kommentarer:

  1. Hej, jeg har prøvet med sukrin, men der skal ikke så meget til, de skal ikke have så lang tid i ovnen. når de kommer ud af ovnen er de bløde men når de så får lov til at stå i noget tid bliver de sprøde. måske var det noget du kunne prøve dig frem med.
    God blog
    knus

    SvarSlet
  2. Hejsa,
    Tusind tak for din kommentar - det vil jeg lege videre med :)
    Og tak - prøver at dele ud af de mere sunde og naturlige løsninger.
    KH Ditte

    SvarSlet
  3. Hey, du kan også give marengsdsmassen 2 spsk eddike, det giver sprødhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,

      Ja, det har jeg også prøvet - men virker ikke helt på samme måde, når man anvender palmesukker i stedet for almindeligt sukker. Tror bare 'kemien' er anderledes - det er lidt irriterende - men så må man glæde sig over, at det man spiser er langt sundere :)

      KH Ditte

      Slet