Denne nutella er virkelig nem at lave, med meget få ingredienser og så smager den fremragende. Den er absolut ikke kaloriefattig, men smagen får dig i den syvende himmel … Og så er den uden hvidt sukker, fortykningsmidler og andre grimme, forarbejdede fyld-ingredienser. Velbekomme!
Nem og naturlig nutella
Ingredienser
Hjemmelavet nutella - min absolut nemmeste og helt naturlige version |
3 store spsk hasselnøddesmør
1-2 spsk olie, evt. fra hasselnøddesmørret
3 tsk kakao
2 spsk rich & dark agave sirup
2 spsk flydende honning
Evt. vaniljekorn
Opskrift
1) Bland ingredienserne grundigt sammen
2) Smag til undervejs, så du opnår den rette sødme og smag til dine smagsløg
3) Guf guf guf…
4) Lav evt. en bunke pandekager til din naturlige nutella J
Denne nutella er meget nem at lave. Det er virkelig bare at mikse mikse mikse sammen og vupti, du har lækker og naturlig nutella. Kan holde sig ret længe på køl i denne udgave. Den er en smule tung i konsistensen, men engang imellem gør jeg den lidt mere smooth ved at tilsætte en smule soya- eller mandelmælk. Med tilsat soyamælk kan man dog nok ikke have den helt så længe på køl, men så kan du eventuelt gøre som mig og fortynde med soyamælk i en mindre portion. Den mængde du skal bruge, når du skal bruge den, og behold resten på køl.
Jeg bruger agave sirup, da det har et lavt glykæmisk indeks og derfor ikke i samme grad som sukker og honning, får vores blodsukker til at springe rundt. Men jeg bruger samtidig også honning i denne version, da jeg synes smagen bliver en smule bedre. På sigt vender man sig nok til smagen af agave sirup, og så håber jeg at honningen helt kan skiftes ud. Men lige nu er mikset det bedste, ren honning gør den også for gennemtrængende sød til mig, da jeg stort set aldrig spiser sukker og meget sjældent honning.
Jeg bruger desuden den økologiske, fedtfattige kakao fra Urtekram. Den har en mildere smag, som jeg synes bedre om end anden ren madlavningskakao. Så hvis du bruger en anden kakao, så vær varsom med mængderne og smag til undervejs, så du opnår den helt rette smag for dig …
Jeg spiser ofte denne nutella på mine skønne, små pandekager. De er lavet helt uden mel, mælk og sukker! Skøn opskrift, som jeg laver meget meget tit – du kan finde den lige her!
Nem og naturlig løsning – der virkelig smager fortrinlig!
Guf guf guf,
LevSundtNU
Åh, det var da en herlig genvej til hjemmelavet nutella. Skal straks testes. Jeg har lige hjembragt et styks stort glas hasselnøddesmør fra Frankrig, hvor det koster en tredjedel af prisen herhjemme. Hvorfor er det egentligt, man ikke flytter dertil permanent... ;-)
SvarSletKære Jane,
SvarSletTak for din søde kommentar. Og ja, jeg er også selv blevet stor fan af denne opskrift, da det ikke kræver hverken potter eller pander ;)
Og godt tip - skal kigge efter nøddesmør næste gang jeg er i udlandet. Det burde være billigere i de fleste andre lande, da vi jo både har beskatning på nødder og nu også på fedt...
God aften!
KH Ditte
Uhm, det ser super lækkert ud. Vil dog lige tilføje, at jeg er holdt helt op med at bruge agave. Det er vidst ikke så godt som det lyder. Prøv at læse denne arktikel:
SvarSlethttp://www.foodrenegade.com/agave-nectar-good-or-bad/
Lyder super lækkert, så den opskrift vil jeg da prøve. Tak for tippet :)
SvarSletHilsen
Henrik
iphone reparation
http://iphonereparationer.dk/
Hej Malene,
SvarSletJa, den er også lækker - og efter at have læst dit link vil jeg nok stærkt overveje bare at bruge honning næste gang. Tak for den info! Jeg forsøger jo netop at holde mig til naturlige ingredienser, og ikke raffinerede ....
KH Ditte
Og hej Henrik
SvarSletVelbekomme - glæder mig det kan bruges!
KH Ditte