Jeg lovede at skrive lidt mere omkring min juicefaste, da den jo ikke alene indeholdte ren og skær juice. For at få nogle essentielle fedtsyrer, gerne flere gange om dagen, og for at jeg ikke skulle føle så meget sult igen, lavede jeg omkring 2 smoothies om dagen af min juice og nogle ekstra ingredienser. Fedtstofferne er vigtige for at optage de fedtopløselige vitaminer fra juicerne bedst muligt. Derudover støttede jeg udrensningen og min leverfunktion med diverse naturlige ingredienser og kosttilskud.
Du får hermed lidt ekstra inspiration til, hvordan du bedre kan holde en juicefaste i lidt længere tid end bare 1-2 dage, og hvordan du kan støtte din lever og hjælpe med udrensningen undervejs.
”Velbekomme” J
Kosttilskud
& ekstra ingredienser
Ingredienser
Mine kosttilskud og naturlige ingredienser
- før juice/smoothie
(fordelt over dagen på de 5 drikke)
3 x 4 tabletter chlorella, den grønne perle
1 x 20 ml flydende magnesium, Kräuterblut (ikke nødvendig for udrensning, min krop trængte bare)
1-3 hvidløgstabletter, nogle dage
2-6 fiskeolietabletter, fordelt på 2-3 juicer
- jeg advarer lige om mælkebøttesaften, fy for f …. den smager altså ikke ligefrem skønt, og kan findes i pilleform i stedet, også i miks blandet med andre udrensende ingredienser …
I mine smoothies
- udover juice, ca 200-250 ml
(fordelt mellem de to smoothies per dag)
Hindbær, optøede
Jeg har desværre ikke et billede af en af mine smoothies - de så heller ikke så lækre ud, så her får du juicerne i stedet! |
2-4 spsk hørfrøolie
1 spsk hampefrø (nogle dage)
eller 1 spsk chiafrø
eller 3-5 mandler
1 tsk hvedegræspulver
og/eller byggræspulver
1 tsk rødbedekrystaller
1-2 tsk gurkemeje
1 brev grøn te
½ avocado (4 dage)
¼ potte persille (4 dage)
Evt. ½ spsk flydende klorofyl
Evt. 1 tsk bipollen
- de optøede bær blev tilsat grøntsagsjuicerne i stedet for frugtjuicen, så disse smoothies fik en lidt anden smag, og uden en for stor andel af frugt i forhold til grøntsager per smoothie …
Opskrift
Jeg valgte som sagt at lave 5 drikke om dagen af 300 ml. plus nødder
§
3 x ren juice
§
2 x smoothie, som er juice blendet med ovenstående
ingredienser
§
Plus diverse støttende og udrensende kosttilskud
§
6 økologiske valnødder
Jeg valgte at lave de to smoothies næsten alle dagene, havde 1 dag helt uden (der røg olie i et par af juicerne, selvom det er lidt klamt, da det flyder ovenpå, tag måske olien som shot i en smule af juicen eller ingefæreliksiren i stedet) og 1 dag med kun en enkelt smoothie, ud af de 7 dage i alt. Mærk efter i din krop om den får nok at leve af og til at fungere nogenlunde. Det kræver jo en del af kroppen at rense sådan ud, og det skal den have ro til - og den vil formentlig føles lidt udmattet og dvask uden du laver så meget. Og så er det jo ikke ligefrem en sultekur, hvor man umiddelbart taber sig flere kilo - eller jeg gør i hvert fald ikke. Formentlig grundet det forholdsvise høje indhold af naturlige sukkerstoffer, primært fra frugterne og gulerødderne - men for mig var det en juicefaste, der gav velvære i min krop, en følelse af sundhed, energi (til slut) samt en smukkere og pænere glød i huden, for ikke at nævne mere ren, blød og dejlig J
Jeg har selv sammensat denne kur ud fra mine egne tidligere erfaringer, research på nettet samt råd og vejledning fra et par alternative behandlere. Derudover har jeg testet, hvad min krop ville have det bedst med, og derfor de 5 x 300 ml. i 7 dage. Jeg er absolut ikke en fagperson selv, hverken i biologi eller ernæring - alt er autodidakt, tillært og samlet sammen gennem en længere årrække med en særligt følsom krop. Så jeg vil egentlig altid anbefale, at man er varsom, når man kaster sig ud i juicefaste, og virkelig virkelig virkelig lytter til sin krop undervejs, og måske rådfører sig med kvalificerede på området, inden man går i gang (og man bør vel skrive - "spørg din læge først".....?!).
Du kan eventuelt finde en person, ven eller behandler, der er god til at pendulere, eller gå til en kinesiolog, der kan hjælpe dig med at teste, hvordan din juicefaste bør sammensættes til lige netop din krop. Og om du overhovedet kunne gøre nytte af en sådan, hvilket jeg dog ikke rigtig tvivler på at noget moderne menneske ikke vil have godt af….
Jeg ville måske ikke selv starte med 7 dage første gang, måske nærmere 2-3-4 dage. Og gør det eventuelt en weekend, for man kan godt blive træt, udmattet og få hovedpine i starten. En rigtig god veninde har eksperimenteret meget med de korte juicefaster på et par dage, og fortæller mig, at hun faktisk kurerer sin mælkeallergi ved at tage en weekend fra fredag eftermiddag/aften til søndag med, alene på de friskpressede juicer. Når hun kan mærke, at mælkeprodukterne atter begynder at drille, så gør hun det bare igen. Man skulle i nogle tilfælde, jævnfør hende, mangle nogle essentielle næringsstoffer i kroppen, når man ikke kan tåle mælkeprodukter eller fordøje dem ordentligt - og de kommer fluks ind i alle kroppens celler med disse naturlige, rene og næringsrige dråber. Skal så sige, at det vist ikke har fungeret på mig, men min krop er måske også lidt af et særtilfælde i forhold til hvad den vil acceptere indenbords - så hvis du lider af mælkeintollerance eller -allergi, så var en juicefaste måske et forsøg værd ....
Se opskrifterne på juicerne i dette tidligere indlæg #1
Jeg skriver måske et ekstra indlæg med en liste eller to over ingredienser, du kan hente inspiration fra, udover de ingredienser og kosttilskud, jeg selv valgte at bruge ved denne juicefaste. Så skulle der være endnu mere inspiration og ekstra muligheder at veksle imellem…
En smule mere fylde til mavsen under en juicefaste…
Kroppen siger mmmmmmm,
LevSundtNU