26 februar 2012

Æbleringe – næsten som skumfiduser

Jeg kan godt savne konsistensen og smagen af skumfiduser, men jeg er ikke lige er stødt på en variant uden sukker eller anden kemi - wonder why - kommer jo nok heller ikke til at ske, da hovedbestanddelen af skumfiduser er sukker.

Derfor blev jeg meget overrasket, da jeg smagte disse bløde æbleringe. De har faktisk ikke tiltalt mig overhovedet, da jeg har tænkt, at de ville være lidt klamme... Men det viste sig faktisk, at de har lidt samme konsistens som skumfiduser og en tilpas sødlig smag. Så gør som mig og køb de bløde æbleringe, selvom de måske ser lidt utiltalende ud - det er et hit, når du skal guffe lidt sødt med god samvittighed. Velbekomme!

Æbleringe – langt sundere skumfiduser

Økologiske Æbleringe
- næsten som skumfiduser
Ingredienser
Økologiske Æbleringe

Opskrift
1) Åben posen og guffeliguf

Denne variant har jeg fundet og købt hos en af Helsemins forretninger. Jeg har imidlertid også købt nogle tilsvarende på en messe, hvor der var en svensk stand, der solgte ’sundt slik’. De var en del større og mindst lige så gode. 

Der er en del kalorier i tørret frugt, så du skal huske at passe lidt på mængderne. Når jeg har lyst til lidt slik, så laver jeg gerne en lille bitte tallerken med lidt forskelligt, så jeg nemmere kan begrænse portionen og samtidig får tilfredsstillet min trang til sødt. For tiden står den gerne på et par af disse æbleringe, et par mini figner (smager lidt af karamel, se indlægget her ’tørrede bær og frugt’), et par bananskiver med lakridspulver (se indlægget her ’lakrids – på en nem og sund måde’), 8-10 salte mandler (se indlæg her ’mandler med himalayasalt’) samt lidt frisk frugt. Rigtig god fornøjelse !

Skumfiduser på en langt sundere måde J

Guf guf guf guf,
LevSundtNU

19 februar 2012

Lakrids – på en seriøs nem og sund måde

Nogle gange har man bare lyst til lakrids. Jeg har længe ledt efter en god løsning, men de fleste færdigkøbte produkter indeholder en eller anden form for stivelse, hvoraf den værste er hvedemel. Herudover indeholder lakrids som oftest sukker og til tider en masse andre kunstige fyldstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler. Men her får du min seriøst nemme og mest simple løsning, der kan tilfredsstille ethvert behov for smagen af lakrids. Velbekomme!

Bananskiver med engelsk lakrids pulver

Bananskiver med engelsk lakrids pulver
- en seriøst nem og sund løsning
Ingredienser
Engelsk Lakrids Pulver
En moden banan

Opskrift
1) Skær banen i skiver
2) Dyb den ene skive i lakridspulver
3) Sæt sammen med en tandstik og servér !

Alt efter hvor gennemtrængende du har brug for at smagen af lakrids skal være, så skær bananskiverne tyndere eller tykkere. Tykkelsen af bananskiverne på billedet giver dig en smule blidere smag af lakrids. Men det kommer også lidt an på smagen af bananerne. Husk at køb gode økologiske bananer, så du laver det bedste og sundeste slik til dig selv. Og eventuelt også til dine gæster J

Læg eventuelt bananen i køleskabet inden du laver disse små lakrids-nippere. Det gør, at smagen af lakrids smager lidt mere igennem i forhold til smagen af banan. Det er dog absolut ingen nødvendighed, bare en lille særlig præference på vegne af mine sensitive smagsløg …

Det engelske lakrids pulver er fra Natur Drogeriet og jeg har købt det hos Helsemin ved Hovedbanegården. Jeg er dog sikker på, at det også sagtens kan findes på nettet – her kan du se et billede af bøtten.



Hvis du har brug for lidt ekstra inspiration til brugen af dette lakrids pulver, så har jeg tidligere bragt et indlæg med nogle vildt lækre ”lakridskonfekt wannabe kugler”. De giver også en rigtig god smag af lakrids. De smager fuldstændig som lakridskonfekt og hvis du ruller dem i kokosmel, så smager de nøjagtig som de gule pingvinlakridsstænger, der hedder japanstang.

Smag af lakrids lakrids lakrids lakrids & lakrids J

Nip nip nip,
LevSundtNU

12 februar 2012

Grydestegt okseklump med smagfuld rødvinssovs

Fra denne gryderet kan du opnå den mest vidunderlige, kraftige og smagfulde sovs, du længe har smagt. Og så på den sunde måde, helt uden fløde og unaturlige smagsforstærkere. Du bliver overrasket, det lover jeg. For det blev jeg selv. Derudover er retten bare super nem at lave, og så får du samtidig det møreste kød med en dejlig, sprød overflade. Velbekomme!

Mørt oksekød med smagfuld rødvinssovs

Ingredienser
Grydestegt okseklump med rødvinssovs
- seriøst mørt kød og smagfuld sovs J
Grydestegt okseklump
1 kg okseklump eller oksebov
3-4 gulerødder
3-4 rødløg
1 flaske rødvin
Sherryeddike
Figen-dadel eddike
Soya
Rosmarin
Timian
Løgpulver
Hvidløgspulver
Karry
Peber
Himalayasalt
Vand

Tilbehør
Gulerod
Rødkål
Æble

Opskrift
1) Opvarm din gryde, hæld lidt olie i bunden og svits okseklumpen godt på begge sider
2) Hæld sherryeddike over kødet, vend og lad det svitse af – på begge sider
3) … og gør det samme med figen-dadel eddiken
4) Tilsæt og vend rødløgene i tern uden om kødet, tilsæt en god sjat soya
5) Hæld en god flaske rødvin over kødet og løgene
6) Tilsæt gulerødderne i stykker
7) Tilsæt alle krydderierne, salt samt lidt vand, så det næsten dækker kødet
8) Lad retten småsimre i 2-4 timer
9) Tag kødet op af gryden, lad det hvile og skær det i skiver
10) Blend resten af ingredienserne til en tyk sovs med en stavblender
11) Lav tilbehør til retten, som fx en simpel råkost af revet gulerod, rødkål og æble

Når du svitser oksekødet til at starte med, må gryden godt være seriøst varm. Og så er det bedst at skrue lidt ned for varmen inden du svitser i eddikerne, da især figen-dadel eddiken godt kan brænde lidt, hvis der er alt for meget varme på. Men hvis du sætter alt parat og hurtigt vender kødet i eddikerne, tilsætter løg og soya hurtigt derefter og til sidst rødvinen, så burde det fungere helt perfekt.

Husk at bruge en god soya. Som jeg har skrevet en del gange, anvender jeg selv den Genuine Tamari fra Urtekram, da den er glutenfri og har en rigtig velafbalanceret smag. Derudover tror jeg, at det er helt fint med en enkelt eddike, og en som du godt kan lide. Nu var det bare sådan jeg lige selv lavede retten, og derfor får du alle ingredienserne med.

Jeg har tilsat krydderierne lidt på slump, men jeg vil anbefale du ikke sparer på dem og tilsætter timian og rosmarin med en spiseske, og ikke en teske. De andre krydderier kan du spare lidt mere på, og du kan formentlig "nøjes" med 1-2 teskefulde af hver.

Du kan lave denne gryderet dagen i forvejen, hvilket jeg faktisk vil anbefale. Den bliver ekstremt god, hvis du lader den trække en dag eller to, og så varmer den langsomt op igen og blender sovsen herefter.

Hvis du ønsker sovsen mere fløjsblød og tynd, kan du smide den igennem en si. Hermed får du lidt af løg- og gulerodsfibrene fra, alt efter hvor meget du presser gennem sien. Og hvis du inviterer gæster på retten, så kan dette gøre den lidt mere lig almindelig sovs i konsistensen, for dem som ikke er vant til en blendet grøntsagssovs…

Dette er en af mine aftener helt uden stivelse, da jeg valgte at lave en råkost som tilbehør. Dette har været et af mine egne skridt på vejen til et sundere liv, og du kan se nogle flere af disse skridt i indlægget her. Råkost er nok ikke det, jeg ville betegne som det perfekte tilbehør til denne ret, men det gør sådan en ret lidt lettere for min krop at fordøje. Hvis jeg skulle have gæster til denne møre grydestegte okseklump med smagfuld rødvinssovs, havde jeg nok valgt at lave nogle ovnristede rodfrugter til.

Kraft, saft og smag på den sunde måde !

Jum jum jummejum,
LevSundtNU

06 februar 2012

Ristede mandler med himalayasalt

Det kan være en god ide at lave dine egne snacks, da du så er mere sikker på kvaliteten af ingredienserne. Her har jeg lavet mine egne salte mandler i ovnen, da dette også sikrer at mandlerne ikke får for meget varme og fedtstoffer forbliver sunde. Velbekomme!

Hjemmelavede salte mandler i ovnen

Ristede mandler med himalayasalt
- hjemmelavede i ovnen ...
Ingredienser
200 g økologiske mandler
½ spsk økologisk olie
1 tsk himalayasalt

Opskrift
1) Opvarm ovnen til max 150 grader
2) Fordel mandlerne på en bageplade – jævnt og kun et lag
3) Sæt i ovnen i 10-15 minutter til mandlerne er gyldne eller brune indeni
4) Lad mandlerne køle af og hæld dem i en skål
5) Dryp olien over og vend til mandlerne er dækket
6) Tilsæt salt og velbekomme …

Fedtstofferne i mandlerne, og andre nødder for den sags skyld, bibeholdes i sin sunde form, hvis de ikke varmes til mere end 160 grader. Derfor sætter jeg altid min ovn på 150 grader, når jeg rister mandler, kerner eller nødder. Og husk at fordel mandlerne jævnt på en stor plade og kun i et enkelt lag, da de ellers skal have længere tid og nemt bliver ristede i forskellige grader.

Jeg bruger gerne økologisk hørfrøolie til disse salte mandler. Du skal dog sørge for at mandlerne først er helt afkølet, da hørfrøolien ikke bør opvarmes. Og jeg anvender kun en meget lille mængde olie for at få saltet til at hænge fast på de ristede mandler. Olien har intet andet formål - men derfor må det godt være en god økologisk olie J

Salt på en af de bedre måder !

Nip nippedinip,
LevSundtNU