Jeg tog til London med en kuffert på 10 kg og kom hjem med en på 20. Og det var ikke så meget tøj shopping, der var skyld i den meget fulde kuffert og håndbagage, men snarere mine indkøb i MARKS & SPENCERs madafdeling og især helsekostforretningen, HOLLAND & BARRETT.
Hvis du på noget tidspunkt befinder dig i London, vil jeg klart anbefale et smut forbi en af HOLLAND & BARRETTs mange butikker. De er absolut ikke så velassorterede som de danske helsekostforretninger, når det kommer til madvarerne, men de enkelte ting de nu har, er bare så meget billigere. Her får du et udpluk af mine indkøb… God fornøjelse!
Helsekostprodukter til lav pris i London
Ingredienser
Macapulver
Hvedegræspulver og byggræspulver
Hørfrødrys med frysetørrede bær og kakao
Nøddesmør i flere varianter
Naturlige teer uden aromaer
Fruit spread i flere varianter
Naturlige teer uden aromaer
Fruit spread i flere varianter
Tørret frugt i flere varianter
Opskrift J
1) Køb en flybillet, book et par overnatninger på et dejligt hotel og medbring en kæmpe (tom) kuffert
2) Nyd turen og shop amok – så meget pengepungen kan klare
3) Kom hjem og pak alle godterne ud
4) Hav masser af gode ingredienser til dine køkkenudskejelser et godt stykke tid ud i fremtiden
Altså, det kan jo nok ikke lige svare sig at tage en tur til London for at shoppe helseprodukter, men hvis du skal derover alligevel, så sørg for at have god plads i din kuffert. Jeg har købt produkter over nettet flere gange fra England, da de fleste ting kan fås meget billigere derovre. Og det kan godt svare sig selvom der er porto, men det er nu lidt sjovere med en dejlig forlænget weekend i London med en veninde og fyldt med shopping, musical, og en tur forbi Big Ben og i London Eye.
Jeg har endnu ikke smagt på det hele – nok heller ikke så smart at åbne alt på én gang. Men hasselnøddesmøret smager faktisk rigtig godt og ikke helt så bittert, som de varianter jeg har prøvet tidligere.
Produkterne jeg havde med hjem kostede formentlig omkring en tredjedel af prisen herhjemme. Altså bortset fra teerne, der nok nærmere var halvdelen af prisen, men så til gengæld helt naturlige varianter, der ikke fås herhjemme. Som jeg husker det, omkring 10 kr. per pakke. Mine bedste køb var nok hvedegræs- og byggræspulverne, der kun kostede omkring 73 kr. for 200 gram. Det er billigere end selv mine tidligere internetkøb hos gojiking.co.uk. Det er uhørt meget at spare for lige disse to produkter.
Herudover kostede begge nøddesmør kun omkring 25 kr. for 170 gram og en kæmpe pose tørrede æbleskiver som jeg ofte spiser i stedet for slik til omkring 24 kr. for 250 gram. Begge dele er langt billigere end danske priser. Disse produkter købte jeg hos HOLLAND & BARRETT, sammen med macapulveret, de tørrede bananer og mango, hørfrødrysset som jeg ikke har set andre steder hverken derovre eller herhjemme, samt fruit spreads med solbær, vilde kirsebær og abrikos/æble. Teerne som er på hhv. hvid te med hindbær og hyben med hindbær- og jordbærstykker, og de tørrede pærestykker købte jeg hos MARKS & SPENCER. De tørrede pærer havde jeg forventet mig meget af, da jeg jo elsker de tørrede æbler, men de var ikke helt lige så gode. De er stadig ret våde i det og den følelse af kerner som pærer kan have, trådte endnu mere frem. Smagen var god, men konsistensen ikke fantastisk. Mit favoritkøb fra MARKS & SPENCER var klart den lyserøde pakke te med hyben og stykker af hindbær og jordbær - men jeg er også stor fan af en lidt syrlig te.

Så husk at smutte ind i en helsekostforretning, når du er i udlandet. Det kan virkelig godt svare sig, i hvert fald på nogle produkter.
Billig helsekost – loving it!
Mam jum nam nip kræs knas mams guf,
LevSundtNU
Tak for en skøn skøn tur!! hvad bruger du Macapulver, Hvedegræspulver og byggræspulver til? og hvordan smagte æbleringene? tænker at købe dem når jeg skal til London igen til september. Jeg har selv brugt meget af hørfrø blandingen (med kakao og jordbær) i bananpandekager, smoothie og havregrød. Kærlig hilsen Mie
SvarSletKære Mie,
SletDe pulvere du nævner her bruger jeg for det meste i min smoothie om morgenen. Jeg laver en bestemt grøn smoothie på spinat, og her kan jeg bedst maskere smagen, så den ikke er så gennemtrængende. Jeg henviser til smoothien og skriver lidt om græspulver i denne indlæg:
http://levsundtnu.blogspot.dk/2012/07/friskpresset-juice-med-ingefr-og-en.html
Æbleringene var lige som håbet - fantastisk substitut for skumfiduser.
Og selv tak for en fantastisk tur til London - hvor er du heldig du snart skal afsted igen, god energi herfra :)
KH Ditte
Hvad skal du dog bruge alt det guf til? :)
SvarSletÅh kære Pia,
SletKan lidt fornemme de retoriske undertoner, men svarer nu alligevel :)
Det er skam næsten røget allerede, i hvert fald omkring halvdelen. Hasselnøddesmøret har jeg brugt i dadler og til en 'nougat-creme' og pulverne har jeg brugt i min smoothie hver morgen. Derudover har jeg snacket de tørrede frugter foruden delt ud af dem, når jeg har haft besøg ...
Det eneste jeg endnu ikke har brugt er de smørbare 'frugtmarmelader'. Ser frem til at tage hul på disse, måske til en portion af mine skønne små pandekager.
Skønt med så mange nye ingredienser - der alle sammen fuldt ud har levet op til mine forventninger :)
God aften!
KH Ditte