Disse kager er super nemme at lave og så smager de virkelig skønt. Efter min egen mening en god kombination af sødt fra creme og bund samt syrligt fra bærrene. Jeg lavede selv bundene og gjorde nougatcreme klar aftenen i forvejen, og så skulle jeg bare samle det hele på dagen. Et godt alternativ til en lagkage, når det skal gå lidt hurtigt og stadig smage godt. De fik også rigtig mange vidunderlige komplimenter med på vejen, da jeg serverede dem for mine gæster til min fødselsdag. Du får her opskrifter på to forskellige varianter, hvoraf én er sødet med dadelpuré og én med palmesukker. Hjertelig velbekomme!
Ingredienser
Marengsbund med nougatcreme - samt frisk frugt og bær |
Marengsbund
- sødet med dadelpuré
2 bg pasteuriserede æggehvider
100-150 g hasselnødder
2-4 spsk dadelpuré
Et drys vaniljepulver
(6-8 stykker/personer)
Marengsbund
- sødet med palmesukker
3 bg pasteuriserede æggehvider
150-200 g hasselnødder
4-6 spsk palmesukker
Et drys vaniljepulver
(10-12 stykker/personer)
Nougatcreme – per bund
En portion sojapiskefløde
3-4 tsk hasselnøddesmør med top
Evt. lidt dadelpuré eller palmesukker
… samt lidt friske jordbær, en moden banan eller to samt en lille bakke blåbær
… eller en stor bakke blåbær og lidt kakaonibs
Opskrift
1) Tænd ovnen på 160 grader
2) Læg bagepapir på en stor bradepande og smør med en smule kokosolie
3) Hæld hasselnødderne i en pose og kvas dem med en kagerulle til ønsket konsistens og størrelse
4) Pisk hviderne helt stive, tilsæt vaniljepulver og pisk videre
5) Tag en smule hvide og bland med dadelpuré/palmesukker
6) Palmesukker: Lad stå i kort tid og når det er opløst, røres den lille portion med dadelpuré/palmesukker i de stive æggehvider
7) Bland hasselnødderne i massen, fordel på bagepladen og lad bage i ca. 20-30 minutter
8) Tag ud af ovnen og sæt til afkøling
9) Pisk sojafløden, tilsæt hasselnøddesmør samt eventuel ekstra sødning og pisk godt igennem til en jævn creme
10) Skyl bær og skær frugt i skiver
11) Skær bunden til og anret på fad med nougatcreme samt frisk frugt, bær og kakaonibs
12) Server med det samme
Hasselnødderne smager meget igennem, så hvis du kan leve med bunden ikke er så høj, så ville jeg anvende den lille mængde af nødder. Måske vil jeg egentlig forsøge mig med mandler næste gang…
Da både dadelpuré og palmesukker er mere ’vådt’ end hvidt sukker, så bliver dette ikke til en hård marengs. Jeg har forsøgt at tilsætte lidt salt eller eddike, men jeg synes stadig bundene bliver bløde i det. Men det er lidt ligegyldigt, da bundene holder fint på formen og fungerer perfekt til denne fødselsdagskage. Da jeg havde en portion dadelpuré på køl forsøgte jeg en af hver, og herunder kan du se den med palmesukker. Den øverst er med dadelpuré. Jeg tror ikke jeg har en favorit, så palmesukker er lettere, hvis du ikke har dadelpuré på køl.
Denne kun med blåbær og et drys af kakaonibs var en ret god kombination. Kakaonibsene gav et godt bittert supplement til det søde fra kagen og cremen samt det friske fra bærrene. Måske vil jeg endda næste gang forsøge mig med en smule kakao i bunden til denne variant. Det glæder jeg mig til at få afprøvet...
Det eneste, jeg ikke er helt tilfreds med ved disse to fødselsdagskager, er sukkeringredienserne i sojapiskefløden. Så her er jeg altså gået på kompromis i forhold til hvad du ellers finder her på min blog. Og derfor laver jeg også kun denne marengskage ved de mere sjældne og særlige lejligheder, som min egen føzda, hurra hurra hurra!
Jeg søger derfor stadig efter en sojapiskefløde med god konsistens og samtidig med nogle bedre sødende ingredienser, hvis de altså behøver at være der. Måske ønsker jeg at finde en ganske neutral udgave, hvor jeg selv kan tilsætte mine foretrukne sødende ingredienser. Men indtil videre, er det altså varianten på billedet jeg anvender.
Jeg søger derfor stadig efter en sojapiskefløde med god konsistens og samtidig med nogle bedre sødende ingredienser, hvis de altså behøver at være der. Måske ønsker jeg at finde en ganske neutral udgave, hvor jeg selv kan tilsætte mine foretrukne sødende ingredienser. Men indtil videre, er det altså varianten på billedet jeg anvender.
Denne sojapiskefløde bliver ikke til en lige så luftig flødeskum som almindelig piskefløde, men den har en mere cremet konsistens. Men det synes jeg nu ikke gør så meget, og så smager den faktisk rigtig godt. Nok sukkeringrediensernes skyld, men pyt den ene gang om året J
Jeg brugte en smule dadelpuré i den ene nougatcreme, selvom det faktisk nok ikke var helt nødvendigt. Jeg kunne bedst selv lide den uden ekstra sødning. Mere frisk. Så smag lige til inden du tilsætter ekstra sødning.
Dadelpuréen er super nem at lave og her finder du mit indlæg med opskriften på blid sødme med dadelpuré. Lav den eventuelt nogle dage i forvejen, den skulle uden problemer holde sig fint en uges tid eller mere i et skoldet glas i køleskabet.
Dadelpuréen er super nem at lave og her finder du mit indlæg med opskriften på blid sødme med dadelpuré. Lav den eventuelt nogle dage i forvejen, den skulle uden problemer holde sig fint en uges tid eller mere i et skoldet glas i køleskabet.
Skøn, vidunderlig & nem dessert dine gæster vil elske!
Jum jum jum jum jum,
LevSundtNU