Disse kager er super nemme at lave og så smager de virkelig skønt. Efter min egen mening en god kombination af sødt fra creme og bund samt syrligt fra bærrene. Jeg lavede selv bundene og gjorde nougatcreme klar aftenen i forvejen, og så skulle jeg bare samle det hele på dagen. Et godt alternativ til en lagkage, når det skal gå lidt hurtigt og stadig smage godt. De fik også rigtig mange vidunderlige komplimenter med på vejen, da jeg serverede dem for mine gæster til min fødselsdag. Du får her opskrifter på to forskellige varianter, hvoraf én er sødet med dadelpuré og én med palmesukker. Hjertelig velbekomme!
Ingredienser
Marengsbund med nougatcreme - samt frisk frugt og bær |
Marengsbund
- sødet med dadelpuré
2 bg pasteuriserede æggehvider
100-150 g hasselnødder
2-4 spsk dadelpuré
Et drys vaniljepulver
(6-8 stykker/personer)
Marengsbund
- sødet med palmesukker
3 bg pasteuriserede æggehvider
150-200 g hasselnødder
4-6 spsk palmesukker
Et drys vaniljepulver
(10-12 stykker/personer)
Nougatcreme – per bund
En portion sojapiskefløde
3-4 tsk hasselnøddesmør med top
Evt. lidt dadelpuré eller palmesukker
… samt lidt friske jordbær, en moden banan eller to samt en lille bakke blåbær
… eller en stor bakke blåbær og lidt kakaonibs
Opskrift
1) Tænd ovnen på 160 grader
2) Læg bagepapir på en stor bradepande og smør med en smule kokosolie
3) Hæld hasselnødderne i en pose og kvas dem med en kagerulle til ønsket konsistens og størrelse
4) Pisk hviderne helt stive, tilsæt vaniljepulver og pisk videre
5) Tag en smule hvide og bland med dadelpuré/palmesukker
6) Palmesukker: Lad stå i kort tid og når det er opløst, røres den lille portion med dadelpuré/palmesukker i de stive æggehvider
7) Bland hasselnødderne i massen, fordel på bagepladen og lad bage i ca. 20-30 minutter
8) Tag ud af ovnen og sæt til afkøling
9) Pisk sojafløden, tilsæt hasselnøddesmør samt eventuel ekstra sødning og pisk godt igennem til en jævn creme
10) Skyl bær og skær frugt i skiver
11) Skær bunden til og anret på fad med nougatcreme samt frisk frugt, bær og kakaonibs
12) Server med det samme
Hasselnødderne smager meget igennem, så hvis du kan leve med bunden ikke er så høj, så ville jeg anvende den lille mængde af nødder. Måske vil jeg egentlig forsøge mig med mandler næste gang…
Da både dadelpuré og palmesukker er mere ’vådt’ end hvidt sukker, så bliver dette ikke til en hård marengs. Jeg har forsøgt at tilsætte lidt salt eller eddike, men jeg synes stadig bundene bliver bløde i det. Men det er lidt ligegyldigt, da bundene holder fint på formen og fungerer perfekt til denne fødselsdagskage. Da jeg havde en portion dadelpuré på køl forsøgte jeg en af hver, og herunder kan du se den med palmesukker. Den øverst er med dadelpuré. Jeg tror ikke jeg har en favorit, så palmesukker er lettere, hvis du ikke har dadelpuré på køl.
Denne kun med blåbær og et drys af kakaonibs var en ret god kombination. Kakaonibsene gav et godt bittert supplement til det søde fra kagen og cremen samt det friske fra bærrene. Måske vil jeg endda næste gang forsøge mig med en smule kakao i bunden til denne variant. Det glæder jeg mig til at få afprøvet...
Det eneste, jeg ikke er helt tilfreds med ved disse to fødselsdagskager, er sukkeringredienserne i sojapiskefløden. Så her er jeg altså gået på kompromis i forhold til hvad du ellers finder her på min blog. Og derfor laver jeg også kun denne marengskage ved de mere sjældne og særlige lejligheder, som min egen føzda, hurra hurra hurra!
Jeg søger derfor stadig efter en sojapiskefløde med god konsistens og samtidig med nogle bedre sødende ingredienser, hvis de altså behøver at være der. Måske ønsker jeg at finde en ganske neutral udgave, hvor jeg selv kan tilsætte mine foretrukne sødende ingredienser. Men indtil videre, er det altså varianten på billedet jeg anvender.
Jeg søger derfor stadig efter en sojapiskefløde med god konsistens og samtidig med nogle bedre sødende ingredienser, hvis de altså behøver at være der. Måske ønsker jeg at finde en ganske neutral udgave, hvor jeg selv kan tilsætte mine foretrukne sødende ingredienser. Men indtil videre, er det altså varianten på billedet jeg anvender.
Denne sojapiskefløde bliver ikke til en lige så luftig flødeskum som almindelig piskefløde, men den har en mere cremet konsistens. Men det synes jeg nu ikke gør så meget, og så smager den faktisk rigtig godt. Nok sukkeringrediensernes skyld, men pyt den ene gang om året J
Jeg brugte en smule dadelpuré i den ene nougatcreme, selvom det faktisk nok ikke var helt nødvendigt. Jeg kunne bedst selv lide den uden ekstra sødning. Mere frisk. Så smag lige til inden du tilsætter ekstra sødning.
Dadelpuréen er super nem at lave og her finder du mit indlæg med opskriften på blid sødme med dadelpuré. Lav den eventuelt nogle dage i forvejen, den skulle uden problemer holde sig fint en uges tid eller mere i et skoldet glas i køleskabet.
Dadelpuréen er super nem at lave og her finder du mit indlæg med opskriften på blid sødme med dadelpuré. Lav den eventuelt nogle dage i forvejen, den skulle uden problemer holde sig fint en uges tid eller mere i et skoldet glas i køleskabet.
Skøn, vidunderlig & nem dessert dine gæster vil elske!
Jum jum jum jum jum,
LevSundtNU
Hold. Nu. Op. Hvor ser det lækkert ud! Den ryger altså fluks på bookmark til jeg næste gang skal lave kage :)
SvarSletKære Jane,
SletÅh tusind tak - det var også ganske lækkert.
Jeg bruger også nougatcremen til andre ting i ny og næ, den er lækker ;)
God fornøjelse!
KH Ditte
Tillykke med fødselsdagen. Det ser bestemt godt ud, og din chokoladekage bragte glæde, så den her opskrift ryger også lige videre til de kageglade derhjemme. :)
SvarSletKære Emil
SletAf hjertet tak, det var en god dag :o)
Og tak for tilbagemeldingen, rigtig godt at vide der blev spredt glæde med en sundere chokoladekage ;)
Håber også denne opskrift kan glæde de kageglade,
KH Ditte
Hej Ditte
SvarSletHar du en ide om hvordan bundene bliver af at stå en dag eller to, uden fyld? Jeg ville gerne prøve dem til en fest vi skal holde til sommer, men er nød til at lave dem minimum en dag i forvejen - så hvis du har tip til opbevaring ville det være super :-)
Forestiller mig de nok ikke skal i køleskabet, men bare stå køligt, måske i en plasticpose, når de nu alligevel ikke bliver sprøde?
På forhånd tak
Kære Heidi,
SletJa, lige præcis - de bliver ikke rigtig sprøde i forvejen... Jeg har prøvet at have dem i bagepapiret i en pose, nok mit bedste forslag - og det fungerede helt okay natten over. Tror godt det kan holde et par dage - men altså, det bliver jo ikke mindre blødt af det, tror dog ikke det gør en kæmpe forskel, burde kunne lade sig gøre :)
Good luck, og skøn dag til dig!
KH Ditte :)
Tak for svaret - jeg prøvede med en lille portion, og havde den først til at stå i en pose et døgns tid. Det blev den meget blød af, men det gør nu ikke så meget. Nu har jeg puttet den i fryseren for at se hvordan den opfører sig efter optøning - jeg ender nok med at lave den lidt tyndere (hvis det bliver den), og så lave den dobbelt som en slags lagkage, med solbærmousse imellem :-)
SletKære Heidi,
SletUh, spændende med fryseren - gad vide om det holder ... :)
Og ja, en meget tynd version ville nok være en god løsning. Og hvis du lægger dem i poser, så prøv det med bagepapir, for det tager nok lidt af fugten.
Jeg har selv tænkt over at forsøge at komme lidt kokosfibre, mandelfibre eller loppefrøskaller/HUSK i mixet, for at se om det så 'størkner' mere og ikke bliver nær så blødt - men kræver måske lidt mere sødning for det ikke smager igennem. Nå, men ideen givet videre, hvis du vil prøve med det :)
Rigtig skøn weekend,
KH Ditte
Man kan godt fryse dem, det har jeg gjort før med marengsbunde. Et lille trick til at gøre dem sprøde er at riste nødderne først til de er let gyldne hvilket også giver en fantastisk nougatsmag og samtidig tørrer alt væden ud af nødderne. Håber i kan bruge mit svar.
SletMvh David
Uh David - godt forslag, tak for du deler :)
SletKH Ditte
Jeg har lige prøvet Nicolas forslag med at bruge ristede nødder, og mens den er frisk er konsistensen noget bedre (har ikke prøvet at fryse den endnu) plus at smagen bliver rigtig lækker. Jeg har også tilføjet lidt fiberhusk og mere sødemiddel, og lavet den lidt fladere så nu sidder den vist næsten i skabet.
SvarSletNår den skal laves til festen, tror jeg at jeg prøver at bage den i længere tid ved lavere grader, så den måske bliver endnu mere sprød uden at blive brændt. Den bliver i hvert fald helt sikker lavet, med solbærmousse i :-)
Og nu hvor den har fået lov at stå en dags tid, kun dækket af et fluenet, er den faktisk blevet ret sprød, så det bliver løsningen - at lave den 1-2 dage på forhånd!
SletFANTASTISK Heidi - det lyder super godt, og tak for du deler dine eksperimenter. Jeg må selv få prøvet af med fiberhusk næste gang :)
SletOg lyder super lækkert med solbærmousse - for bundene kan godt smage virkeligt igennem af nødder - så tænker solbær har en god og kraftig smag som vil stå godt i kombinationen! Godt tænkt ;)
KH Ditte