05 januar 2013

Smoothie med appelsin og grønkål - en god måde at få flere grøntsager



Jeg laver en del grønne smoothies, og eksperimenterer virkelig meget for at få dem til at smage godt. For ellers holder det altså bare ikke så godt i længden. Min krop er dog blevet ret vant til de grønne smoothies, og savner dem virkelig, når den ikke får dem. Og helst dem med de mørkegrønne grøntsager som spinat og grønkål. De gør simpelthen min krop lettere på en måde, min fordøjelse fungerer bedre og jeg har en langt større følelse af velvære i kroppen.

Mit trick til mine grønne smoothies er som regel at blande både sødt og syrligt, da dette bedst muligt maskerer kålens lidt grove smag. Jeg bruger selv svesker for at søde, da min krop har det bedre med et par svesker end et par dadler. Og så anvender jeg i denne smoothie helst en virkelig sur økologisk appelsin, og ellers måske også en lime eller en håndfuld syrlige bær, og så kan man altså sagtens få grønkål i lidt større mængder indenbords. Velbekomme!

Sund grøn smoothie
 - med appelsin og grønkål

Ingredienser
Grøn smoothie
1 (sur) økologisk appelsin
2-3 håndfulde grønkål
1 spsk hørfrøolie
2-3 svesker (kan udelades)
1 gulerod (kan udelades)

+ enten
1 økologisk lime, eller
en lille håndfuld hindbær, eller
en lille håndfuld bærsymfoni

Diverse ekstra
½-1 banan
3-5 mandler
1 brev grøn te pulver
Revet skal af appelsinen
Lidt kanel, kardemomme, allehånde og/eller nellike

- du kan gøre smoothien lidt julet ved at tilsætte diverse julekrydderier, der både smager godt, generelt gavner din leverfunktion og stabiliserer dit blodsukker. Så smager smoothien så ret meget af disse, og jeg vil anbefale revet appelsinskal eller citronskal samtidig …

Opskrift
1) Smid alle ingredienser i en blender med lidt vand, bortset fra olien
2) Blend forholdsvis længe til smoothien har en rimelig ensartet konsistens
3) Tilsæt olien og blend kun meget få sekunder
4) Velbekomme

Jane fra madbanditten skrev i november et indlæg med en salat af grønkål - en skøn superfood - og beskriver også alle de vidunderlige helsefacts omkring denne mørkegrønne kål. Fuld af fibre og antioxidanter, B-, C- og K-vitamin, folat samt kalcium, jern, zink og jod. Vi mangler altså ikke årsager til at indtage denne vidunderkål, men snarere måder at spise den på. Janes salat er et rigtig godt bud, og i hendes indlæg er der mange gode forslag i kommentarerne, og herudover har jeg faktisk altid en pose hakket grønkål på frost, som jeg jævnligt bruger en klump af i mine smoothies. På denne årstid kan vi jo så få det helt friskt, og hvis man er lidt doven, så også skyllet og hakket.

Dette er også en måde at få kroppen fyldt med en god portion base, der hjælper din krop efter hele julen og nytårets syre-fest… Det er jo i princippet næsten kun grøntsager og så ikke-varmebehandlet frugt, der er basisk, så hermed får du en god måde at balancere din krop og hjælpe den med at bibeholde sin basiske tilstand, hvor den jo faktisk nemmere bekæmper sygdom og holder dit immunforsvar stærkt.


Lige nu er min egen favorit den kombination med hindbær, da den smager virkelig dejlig frisk ...

Grønkål på en virkelig god måde J

Din krop siger mmmmmmm,
LevSundtNU

8 kommentarer:

  1. Hej, det ser lækkert ud, hvilken hørfrøolie bruger du?

    SvarSlet
  2. Hejsa,

    Mange tak :)

    Jeg skifter lidt mellem et par stykker. Den økologiske hørfrøolie fra Rømers - her kan man købe 3 x 250 ml i Helsemin for 100 kr., og det er nok den billigste løsning. Og så bestiller jeg indimellem varer fra naturoghelse.dk, og så tager jeg den økologiske hørfrøolie med fra Nyborggaard. Den er lidt dyrere, og jeg køber 1 liter for 184 kr., men jeg synes det er rart at veksle lidt. Og så er der Urtekrams hørfrø- og kæmpenatlysolie, koster som regel 90-100 kr. for ½ liter, men den hitter altså også - så ja, hermed 3 af mine favoritter :)

    KH Ditte

    SvarSlet
  3. Hej Ditte,

    Synes du ikke at de har en meget bitter smag?
    Nærmest lidt harsk. Jeg er blevet ret opmærksom på det efter al balladen med det harske fiskeolie, du husker nok for nogle måneder siden. Jeg har nogle gange købt hos flaxfarm i england, men det er selvfølgelig noget dyrere med transporten. Tror jeg vil prøve biolio næste gang, eller måske vil jeg bestille noget fra tyskland.

    Hmmm... har du en god opskrift på grønkåls risotto? Jeg så det i fjernsynet den anden dag men kan simpelthen ikke huske hvor det var.

    ha' en god aften, Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne,

      Jo, hørfrøolie (jeg går ud fra det er det du menet) har en ret besk smag i sig selv. Men i en sådan smoothie smager du det ikke, og min krop elsker god olie og især i smoothies, hvor det er som om min krop bruger det på en helt anden måde og ikke bare lagrer det på sidebenene ;)

      Den jeg synes er mindst besk er nok den fra Nyborggaard, men lyder spændende dem du skriver, det skal jeg måske prøve næste gang jeg bestiller noget fra England - hvor køber du varer henne, når du handler der?? Jeg har brugt gojiking og hollandandbarrett.

      Desværre spiser jeg ikke ris, så har ikke en opskrift på grønkålsrisotto. Men jeg tænker at osten skal være en med god kraftig smag i, så grønkålen får godt modspil. Jeg ville måske bruge lidt revet appelsin- eller citronskal, men så skal man synes om den friske smag det giver ;)

      Rigtig god aften, hvad der nu er tilbage af denne, og ellers er det jo snart 'god weekend' :)

      KH Ditte

      Slet
  4. Hej Ditte,
    Denne opskrift på grøn smoothie blev så min debut her til morgen - dog med spinat frem for grønkål.
    Ville gerne tilsætte grøn the ekstrakt - kan denne måske bruges: http://helsam.dk/templates/product.asp?ProductGuid=8056&GroupGuid=2705595 eller hvilken vil du anbefale?
    God weekend
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære frk. sveske,

      Juhuuu, sejt - godt for dig!!! Håber du syntes smagen var okay af en spinatsmoothie at være, og at din krop reagerer positivt på den ;)

      Og yes, den grønne te kan sagtens bruges. Jeg har også brugt den i meget lang tid - den er billigere hos Helsemin, hvor du kan få 3 pakker for 200 kr. - se her: http://www.helsemin.dk/pi/Grøn_Te_Ekstrakt_Ekstra_Koncentreret_3_x_40_breve_6062_94.aspx

      Og ellers bruger jeg ind imellem denne lidt dyrere grønne te, da jeg faktisk tror den har en endnu bedre effekt på min krop, farven af pulveret er lysere - men altså, også det dyrere - se her:
      http://www.helsemin.dk/pi/Grøn_te_pulver_GoQi_20_breve_7220_94.aspx

      God weekend retur,
      KH Ditte

      Slet
    2. Hej igen Ditte,
      Så er jeg her lige igen - jeg faldt over den dyrere grønne the, så den ryger nu i de grønne smoothies.
      Jeg har forsøgt mig med dem om morgenen sammen med et par æg, men jeg synes jeg oplever øget sult om formiddagen - har du et bud på hvorfor?
      NB! Jeg spiser sædvanligvis ikke formiddagssnack og det har givet knurrende mave de sidste par dage...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Hej, Hvilken blender bruger du ?

    SvarSlet