24 februar 2013

Chokoladekage på 5 minutter - glutenfri, og uden hverken hvidt sukker eller mælkeprodukt

 

FANTASTISK - kage på 5 minutter, med få ingredienser og bare 2 minutter i microen J
 
Jeg har set denne chokoladekage, eller -fondant om man vil, flere steder på nettet. De er bare lavet med hvedemel, hvidt sukker og mælk. Jeg kan dog ikke lade være med at synes, at det er en bitte smule genialt at have en turboløsning lige ved hånden til de tider, hvor man absolut ikke kan opstøve sin rygrad nogen steder, og må overgive sig til lækkersulten og trangen til sødt - og allerhelst med smag af chokolade ...

Derfor tænkte jeg også, at der måtte kunne findes en lidt sundere løsning, som min krop bedre kunne tåle. AND tadahhh, mission accomplished!!!
 
SÅ værsågod og velbekomme!

Chokoladekage på 5 minutter
Fotograf: Jonas Raaby
- en sundere og glutenfri udgave
 
Ingredienser
1 tsk kokosolie
1 økologisk æg
1 spsk yaconsirup *
2 spsk palmesukker
2 spsk æblemos med top **
3-4 tsk raw kakaopulver
2 tsk fiberrig mandelmel ***
1 tsk kokosfibre ****
1 spsk vand
Evt. ren vaniljepulver
 
Opskrift
1) Smelt olien i en lille skål,
eller stor tekop i microovnen
2) Tilsæt palmesukker, yaconsirup, æblemos
samt ægget, og pisk sammen med en gaffel
3) Rør de tørre ingredienser i den våde blanding
4) Tilsæt vand og pisk grundigt,
indtil der ikke er nogen klumper tilbage
5) Tilbered i 2 minutter i microovnen på maksimal effekt
6) Vupti, du har en smagfuld og lækker chokoladekage klar til servering !
 
Hvis du giver den 2 minutter bliver den dejlig svampet. Du kan også give den 1½ minut og få den en smule flydende i midten, eller 3 minutter og mere fast i konsistensen.  Eksperimentér lidt med det, og vær opmærksom på at der selvfølgelig kan være en del variation i dette afhængig af microovn, og faktisk også afhængig af skålen …  
 
* Du kan erstatte yaconsirup med fx ahornsirup, eller mere palmesukker
** Jeg brugte Rømers, en økologisk version alene lavet på æbler, og altså INTET tilsat sukker !!!
*** En fedtreduceret mandelmel med mange fibre, købt hos naturoghelse.dk.
**** Ikke almindeligt kokosmel, men kokosfibre, købt hos RawFoodShop.se.
 
Kagen kan også laves uden æblemosen, så fylder den bare lidt mindre - og måske skal man så nøjes med en smule mindre mandelmel. Det giver bare lidt ekstra fylde og en dejlig svampet konsistens. Det fungerer også helt fint at lave kagen i dobbelt størrelse, så skal tiden bare minimum fordobles, måske også tredobles. Hvis du serverer med en masse blandet tilbehør, så er det fint til 2-4 personer.

Den nemmeste dessert du kunne tænke dig. Tilmed helt uden stivelse og dermed glutenfri, og så i stedet fyldt med en masse fibre fra kakao, mandler og kokos, samt proteinrig på grund af en forholdsvis stor mængde æg. Så må vi så lige leve med, at den har været et par minutter i microen, når nu løsningen skal være virkelig hurtig og nem.
 
Tips: servér med friske hindbær, jordbær, bananskiver eller clementinbåde, smid måske lidt grøn te pulver i dejen for ekstra antioxidanter eller lidt frosne blåbær for mere friskhed i selve kagen. Og hvis du til gengæld hverken er fedtforskrækket eller allergisk/intollerant overfor smør, så kan du erstatte kokosolien med en god spiseskefuld smør eller to, så bliver smagen absolut ikke ringere ...


Fantastisk nem og en pænt sundere løsning
på din chokolade-kage-crawing!
 
Smooochin’ with coco & cake,
LevSundtNU


Alle billederne i dette indlæg er taget af fotograf Jonas Raaby - brilliant, by the way!
 
 
jraaby [snabel-a] googlemail.com

6 kommentarer:

  1. Uhm, Ditte...
    (dog lidt unfair på en mandag, hvor jeg trænger til kagefri-hverdage).
    Den gemmer jeg til weekendens lækkerier.
    Tak for inspiration.
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære frk. sveske,

      Tihi - ja, så er der inspiration til weekenden og du kan nå at købe ind, hvis du mangler noget ;)

      Og velbekomme,
      KH Ditte :)

      Slet
  2. Har lavet din skønne kage et par gange nu. Inkl en kanel variation til drengen som ikke er så vild med chokoladekage. Variationen sammen med linket til din dejlige blog, findes her: http://paleolivet.blogspot.dk/2013/03/ego-kage.html
    Og i dag har jeg ganget den på med 4 og bagt den i muffinforme i ovnen, så vi kan have små skønne kager med på skovtur i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Malene,
      Ej hvor SKØNT - mums, lyder virkelig godt med din sammensætning af kanelvarianten. Og fantastisk du bruger daddelpure, det er jo en dejlig naturlig sødning, godt alternativ til det hvide sukker.
      Tusind tak for din kommentar og inspiration!
      Håber I havde en skøn skovtur ;)
      Rigtig god dag,
      KH Ditte

      Slet
  3. Lyder lækkert!

    Er der dog nogen der har eksperimenteret med at udskifte mandelmel og specielt kokosfibre med noget andet - og måske billigere?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Maiken,
      Jeg har selv prøvet bare med blendede mandler og det gik fint - tilsatte måske en smule HUSK/loppefrøskaller, men jeg tror egentlig ikke det var meget nødvendigt :)
      Prøv måske med det,
      KH Ditte

      Slet