Når jeg skal
hygge lidt i weekenden med en god morgenmad, så elsker jeg at sætte bacon
på menuen. Det sker ikke vanvittig tit, da jeg helst undgår svinekød, men bacon er altså en af mine svagheder, må jeg indrømme ...
Løbende spejlæg på bacon og grøntsager
- nem lille morgenbrunch i ovnen
Løbende spejlæg på bacon og grøntsager |
2-4 æg
1 pakke bacon
4-5 store tomater
1 stor gul peberfrugt
1 rødløg
Krydderier: oregano,
timian, peber
(2 personer)
Opskrift
1) Tænd ovnen på 200 grader
2) Skær alle grøntsager i stykker og læg i en bradepande med bagepapir
3) Fordel bacon i stykker eller tern over grøntsagerne, og bag i ovnen i 20-30 minutter
4) Klæg æggene over de bagte grøntsager og bacon, og sæt i ovnen i 6-8 minutter
5) Velbekomme, så er der morgenbrunch uden stegeos i hytten …. Nam J
Jeg foretrækker selv, at mit spejlæg har en flydende æggeblomme, så derfor ca. 7 minutter. Du hæver selvfølgelig bare minuttallet hvis du ønsker blommen mere fast, men hold godt øje, for det går nemlig pænt stærkt og du har pludselig en meget hård og tør blomme. Og her ville jeg jo sige kedelig, men det er jo smag og behag.
Jeg lader grøntsagerne stege godt først, da der er en del væske i tomaterne og vel fedtstof fra baconen. Det bliver dejligt lækkert, hvis det får lov at stege lidt ind, så det ikke er så flydende alt sammen. Jeg vender et par gange undervejs eller lukker lige lidt damp ud af ovnen et par gange, så går processen lidt hurtigere …
Tips: prøv også med champignon, squash og andre grøntsager, og leg med krydderierne og spar endelig ikke på dem - de giver så god smag !
Nem og lækker morgenbrunch mens du stadig ligger i sengen J
Nammenam,
LevSundtNU
Smart at lave det hele i ovnen. Jeg har lavet både æg, bacon og grønt i ovnen, men har aldrig tænkt på at kombinere det. Lidt mærkeligt nu jeg tænker over det. Tak for tippet!
SvarSletKære Sysleren,
SletJa, det er også her for ikke så forfærdelig lang tid siden jeg begyndte at eksperimentere med det - og det er lidt sjovt, at man ikke har fået tanken noget før. For det er jo super smart og giver altså slet ikke et ringere resultat, tværtimod, og så med mindre indsats føler man ;)
Go for it,
og velbekomme!
KH Ditte