Jeg ELSKER mine skønne små pandekager lavet på næsten kun 2 ingredienser, æg og banan. Og
så lidt krydderi og citronskal. INTET andet! De smager virkelig virkelig virkelig
godt, og kan varmt anbefales J
Jeg har nu lavet en ny udgave, der indeholder mere protein og flere fibre, og smager derfor lidt mindre sød. De er til gengæld lidt nemmere at tilberede, bliver tykkere - næsten som amerikanske pandekager, og giver en virkelig virkelig virkelig god mæthedsfornemmelse. Og de fungerer derfor også godt som morgenmad, måske ved siden af en grøn smoothie, eller som et skønt og mættende mellemmåltid eller lille aften-dessert. Velbekomme!
Skønne og mættende pandekager
- glutenfri og mælkefri
Ingredienser
8 æg
2 modne bananer
2 dl kokosmælk
2-4 spsk god olie
4 tsk fiberHUSK *
4 tsk neutralt proteinpulver
2 tsk kokosfibre*
2 tsk fiberrig mandelmel *
Revet skal af 1 økologisk citron
2-4 tsk kardemomme
1-2 tsk kanel
(ca. 15-18 styk)
Opskrift
1) Smid alle ingredienserne i en blender og blend til en fin ensartet masse
2) Steg pandekagerne i små klatter på en non-stick pande ved svag-middelvarme
3) Server med lidt sukkerfrit syltetøj, en lækker nøddesmør eller et strøg af sweet freedom, og guf guf guf
* Jeg har brugt disse kokosfibre, denne fiberrige mandelmel, denne fiberHUSK – jeg viser jer dem her hos Viivaa, bare så I kan se varianterne, uden at vide om det er det billigste sted. Og jeg tror faktisk de er en smule billigere i Helsemins butikker, hvis du kommer et smut dér forbi. Du behøver ikke både den fiberrige kokos- og mandelmel, hvis du bare har den ene slags, så brug nøjes med den.
Fibrene er dog nødvendige, men almindelige loppefrøskaller fx fra HUSK kan også sagtens bruges, det behøver ikke være denne fiberHUSK. Den almindelige HUSK vejer lidt mindre, så brug måske 5 teskefulde, hvis det er denne du bruger. Derudover er et godt hint, at bruge den billige kokosmælk fra Fakta i blå/grøn dåse. Den indeholder ikke alle mulige konserverings- og fortykningsmidler, kun vand og kokos. Tak siger kroppen.
Jeg har spist disse pandekager, både med sukkerfri syltetøj, nøddesmør og med Sweet Freedom. Mine yndlings sukkerfrie syltetøjer er helt klart Fior di frutta og Clearspring. Fior di frutta hvis vi snakker hindbær og abrikos, og nu har jeg endelig smagt Clearsprings syltetøj, og hvis vi snakker jordbær, er dette helt klart min favorit. De er helt uden tilsat hvidt sukker, hvilket er årsagen til jeg bruger disse, og er sødet med henholdsvis koncentreret æblesaft, og vindrue- og citronsaft. Klart at foretrække fremfor sukker, hvis du spørger mig - OG min krop !
Jeg elsker virkelig sunde og naturlige løsninger, uden gluten, uden mælk og uden sukker. Især dem, der samtidig er nemme at lave og smager godt - rigtig god fornøjelse, håber disse små guldklumper også kan bringe dig lidt ekstra glæde og nydelse J
PS. De kan holde sig længe på køl, så lav en stor portion, så du har til nogle dage - de kan også sagtens fryses ...
Skønne og mættende pandekager
- fantastisk morgenmad & mellemmåltid
GUFFELIGUF,
LevSundtNU
Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar