Det har jeg
!!
- og det tog altså også lige en rum tid ...
Jeg har
efterhånden læst en del om at leve FULLY RAW - og herunder har du lidt
info samt lidt af mine tanker og erfaringer omkring denne livsstil og
måde at spise på.
Og lige herunder får du min opskrift på den (næsten) fully
raw tomatsuppe, som jeg forsøgte at bide skeer med og faktisk stort set spiste
hele portionen af helt ALENE, som et aftensmåltid. Man går absolut ikke sulten i seng!! Velbekomme
- siger jeg bare J
Tomatsuppe, tomatsuppe
- og atter tomatsuppe …
Ingredienser
2 ds hk økologiske
tomater
6 friske
økologiske tomater
2 mini
hvidløg, eller 4 fed almindelig
1 stort økologisk
rødløg
1 stor rød økologisk
peberfrugt
En bunke
krydderier og krydderurter *
Evt. en
frisk chili m/u kerner
Opskrift
1) Skær alle
grøntsagerne i små bitte tern
2) Bland med
de hakkede tomater og rør godt rundt
3) Tilsæt
alle krydderierne og rør godt rundt
4) Stil
eventuelt på køl en halv times tid for at trække
5) Spis - og
spis løs, ALT hvad du kan fylde i dig !
*Himalayasalt,
peber, chiliflager, røget paprika, paprika, en bitte smule karry, samt en
røvfuld oregano
Har du hørt
om fully raw ?
Har du hørt
om fully
raw efter 80-10-10 fordelingen ?
Ellers kan
jeg fortælle at det er mennesker, der lever alene på raw food baseret på en KALORIE
fordeling, hvor 80% af deres kalorier kommer fra frugt, 10% fra grøntsager og de
resterende 10% fra nødder, frø og kerner. Altså en hulens masse frugt
og grønt, og en meget lille bitte smule nødder, frø og kerner.
Det er dem,
der faktisk spiser et frokostmåltid bestående af 20 øko bananer, eller et
aftensmåltid bestående af 30 blommer, 2 salathoveder, en squash og en bakke cherrytomater
samt lidt friske krydderurter. Det er ikke så lidt de får indenbords disse
fully raw spisere. Hvis de skal holde deres energiniveau højt, og så samtidig
deres forbrænding høj, så ender de faktisk med at spise kolossale mængder frugt
og grønt på en dag.
Og netop derfor
tænkte jeg, at jeg da klart skulle se og mærke på egen krop, hvad det var for
noget disse ”ekstremister” egentlig havde gang i. Er der en idé i det her,
eller hvordan…?! Men især efter mine juicefaster, hvor jeg har haft lidt svært
ved at gå direkte på kød og så føle mig nok mæt, så har dette været nogle sjove
eksperimenter at begive mig ud i. Jeg har så både forsøgt mig med disse kæmpe måltider
af alene grøntsager, men også alene frugt.
Umiddelbart
virker det altså meget godt på min krop. Man får virkelig en stor mave når man
har spist, men faktisk en super fed følelse bare at spise og spise uden man
behøver føle der er en grænse. Og man skal altså spise ret så meget for at ens
forbrænding holdes i vejret. Men dagen efter har det været som om min
fordøjelse har fået et ordentligt boost, og min mave var helt inde på plads
igen og min krop føltes let og fuld af energi. Det giver faktisk lidt af en
abundance følelse, en følelse af total TILLADT nydelse og overflod bare at
svælge sig i frisk ananas, vindruer, blommer, appelsiner og andet lækker saftig
frugt - lige indtil man ikke kan mere. Man behøver ikke spare, og man kan spise
en ekstrem variation af frugt og grønt helt som man har lyst til. Det er lidt
af en fryd, især de første par gange…
Jeg ved dog
ikke lige om det er en livsstil jeg vil tage fuldt ud til mig. Er måske en
smule dyrt herhjemme i Danmark, hvor der ikke lige er farmers market på hvert
et torv, og hvor priserne på økologi og mad generelt bare er ret højt. Foruden det
faktum, at jeg til trods for stor variation af frugt og grønt, nok alligevel
går død i ren frugt og grøntsager, og alt for hurtigt alt for meget kommer til at
savne mit kød og mine fedtstoffer. Det giver altså lidt en anden form for
mæthed, men altså jeg skal ikke kunne sige om det bare er en vanesag, men det
er det jo vel nok. Faktisk synes jeg det har hjulpet min fordøjelse med et enkelt
fully raw måltid, hvis jeg lige har givet den en enkelt udfordring for
meget og den har brokket sig. Ikke noget med piller, pulver, te eller andet
mærkeligt, bare ét fully raw måltid, og så er der styr på mavsen igen. Kan anbefales,
prøv det af !
Eneste
umiddelbart jeg lige må huske at sige er, at det frugt du spiser virkelig skal
være modent. Helst brune pletter på bananerne !!! Og som jeg kan læse
mig frem til er det fordi, at det er den måde kalorierne er lettest optagelige
for kroppen, altså de stivelsesholdige stoffer der er i frugt har omdannet sig
til frugtsukker og dermed bedre for kroppen i denne her sammenhæng. Og så for
resten, bør jeg også lige nævne, at man faktisk får en del energi af at
spise på denne fully raw 80-10-10 måde - hvis man altså tager
udfordringen seriøs nok og spiser rigeligt - man skal bare huske at det ofte føles
allermest dagen efter…
ALT du kan
spise
- den rene
overflod J
Foodylicious,
LevSundtNU
Billederne i dette indlæg er taget af fotograf, Jonas Raaby
jraaby [snabel-a] googlemail.com