09 januar 2014

KAKAO drik - altså noget af det bedste på en mørk og våd vinteraften


Jeg var i England over nytår, og her fandt jeg en mandelmælk der var helt usødet og som stadig smagte rigtig godt. Har SÅ længe ledt efter en lignende herhjemme, men jeg har stadig ikke haft heldet med mig. Så hvis nogen ved, hvor jeg kan købe denne på billedet, så skriv til mig ASAP J
 
Herudover fandt jeg så også økologisk kakaopulver fra Green & Black’s, og et smut i min favorit helsebutik i UK, HOLLAND & BARRETT, gav bonus med en pose palmesukker. Så stod den på vanvittig god kakao samt en masse hygge og spil med gode venner hele eftermiddagen.  Velbekomme!
 
KAKAO drik
- med palmesukker og
økologisk kakaopulver

Ingredienser
2 spsk palmesukker
1-2 tsk rent, økologisk kakaopulver
Et stort glas mandelmælk
 
Opskrift
1) Bland palmesukker og kakaopulver, så der ikke er nogen klumper i kakaoen
2) Tilsæt en smule mandelmælk ad gangen, så det også røres i uden klumper
3) ENJOY !
 
Hvis du som mig heller ikke kan tåle de færdigproducerede mandelmælk vi har på hylderne herhjemme - formentlig grundet aromastofferne - så kan du lave din egen mandelmælk, som jeg gør engang imellem ud fra denne opskrift. Selvom jeg må bøje mig for den sundere kartonudgave, som altså bare er det nemmere igen. Især, når man nu lige står og har lyst, og ikke gider at hive blenderen frem ….  Må den finde vej til de danske hylder, snarest tak J
 
Jeg tænkte faktisk, at det ikke ville smage helt så godt som da man var barn. Men denne her løsning tog mig virkelig tilbage til barndommen på ægte nesquik manér. Overraskende god…  
 
Herudover kunne jeg faktisk mærke tydelig forskel på, at sukkeret ikke var hvidt sukker men palmesukker. Det glukæmiske index er også sådan ca. det halve, altså omkring 35 hvor hvidt sukker ligger et sted omkring 65. Det betyder, at ens blodsukker ikke bliver nær så påvirket, så man får den der helt ustyrlige lyst til bare at lave en kop mere, og en kop mere, og en kop mere ….. Jeg følte slet ikke denne trang, selvom jeg godt kunne mærke jeg måske blev lidt mæt og havde fået nogle kalorier. Hurra for palmesukker, når nu man bare engang imellem har lyst til en kop kakao og en masse hygge - kan altså anbefales som en god erstatning til hvidt sukker, hvis du ikke allerede har lagt sukkeret på hylden J
 
Jeg har ikke set denne kakao herhjemme, men en hvilken som helst økologisk kakao vil fungere. Og hvis du bruger raw skal du måske bruge lidt mere. Palmesukkeret har jeg set på nettet, men det er ikke den billigste version. Den plejer jeg at købe hos Il Fornaio i torvehallerne. Dog var den utrolig fin og opløstes lettere i mandelmælken.

En sundere kop kakao - I like !
 
Slubre - sip sip,
naturbarnet

2 kommentarer:

  1. Jeg har også savnet mandelmælk uden sukker og andet halløj. Jeg har et par gange bestilt hjem fra USA (Blue Diamond), men jeg har været i kontakt med dette firma: http://www.pku-glu.com/da/, og de får efter sigende den sukkerfri (de har allerede originalen med sukker) i denne eller næste uge!
    Nå, jeg ville bare lige dele den gode nyhed. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk - tusind tak for en herlig god nyhed. Glæder mig allerede :)
      God aften,
      KH Ditte

      Slet