27 marts 2014

HUNDEN ZAPPA: en forunderlig & interessant lille historie om vand - om end noget uvidenskabelig, så alligevel … !



Altså, lige lidt forhistorie … Jeg har i meeeeget lang tid renset mit drikkevand og det vand, jeg bruger i min mad og mine smoothies. Altså så længe, at jeg faktisk ikke kan huske præcis hvor længe. Tror min søster gav mig kanden i julegave engang, og så er jeg ikke stoppet siden.
 
Jeg føler faktisk at renset vandet smager meget bedre end vandet fra hanen. Derudover kan jeg ofte mærke på min krop, når filtret trænger til at blive skiftet, for så drikker jeg pludselig bare ikke så meget vand som jeg plejer - hvor jeg normalt mmmmmmm elsker vand og drikker meget af det. Som i 2-3 liter om dagen.
 
Og det er sådan set godt nok for mig. Min krop har givet mig svaret på, om renset vand er godt for min krop, og jeg behøver sådan set ikke andre argumenter. MEEEEEEEEN, hvis du måske lige trænger til et lille yndigt argument mere, inden du selv smutter ud og køber en kande og afprøver på egen krop, jamen så vil jeg lige fortælle dig en kort historie om en hund ...
 
Da min søster flyttede ind med sin kæreste for godt et halvt år siden, medbragte hun en rensekande magen til min. Hendes kæreste gik ikke så meget op i den slags, men begyndte tilfældigt at hælde det i hundens vandskål. En dag da han havde været ude og gå en tur med ZAPPA - som den søde hund hedder - hældte han postevand i skålen af gammel vane. Men ZAPPA ville ikke drikke vandet. Det undrede ham lidt, da ZAPPA ellers altid drikker vand efter en gåtur, men han tænkte ikke lige mere over det. En smule senere kom han i tanker om, at han måske lige skulle prøve at hælde noget af det rensede vand i skålen i stedet for, og skiftede derfor vandet ud - og HOVSA, så ville ZAPPA sørme gerne drikke vandet og var også ret tørstig. Altså altså, en klog lille vovse den ZAPPA !
 
Og så kan jeg da lige fortælle, at ZAPPA den dag i dag helst kun drikker vand fra regnvandspytter eller fra rensekanden, og at han skam af ”sine forældre” også har fået lov til at beholde disse lidt finere nøkker. Man kan jo ikke argumentere mod dens sanser og vilje, og vores dyr skal jo også leve og have godt. OG det gør ZAPPA helt sikkert i det kære hjem, hvor han er havnet <3
 
ÅRH, er ZAPPA ikke bare cute ?!
Renset vand - ja tak, og  vov …
 
Så lige til lidt information, hvis du ku bruge det … Rensning af det vand du drikker og bruger i din madlavning skulle være med til at REDUCERE INDHOLDET AF tungmetaller som bly, kobber, og zink, reducere klorindholdet og gøre vandet blødere, samt reducere indholdet af organiske forureninger, pesticider og bekæmpelsesmidler. Jeg har faktisk ikke selv forsøgt mig så meget med at hælde mit rensede vand på mit strygejern eller i min elkedel, men kalken skulle også reduceres i filtreringen og dermed kunne der jo måske være en fordel i at gøre det …
 
OG ALTSÅ, jeg kan sådan set skrive side op og side ned omkring rensning af dit drikkevand, og hvorledes forskellige filtre renser, såsom intensiv for-filtrering, filtrering vha. ionbytning og filtrering vha. aktivt kul og meget mere … Men jeg er ret sikker på, at hvis du ønsker mere information, så er du rask på tasterne og kan google en hel masse selv.
 
Der står rigtig meget information på nettet, og der er en del forskellige mærker som Dafi, Marella og Brita, og du kan både få filtre til rensning alene, men også nogle der TILFØJER MINERALER til vandet. Min kande er ret gammel og hed i sin tid Anna kande (vist nok Dafi nu), så jeg er endnu ikke overgået til tilføjelsen af mineraler. Det kunne jeg dog godt finde på at afprøve, når jeg på et tidspunkt vælger at udskifte den jeg har …

Måske er vores dyr egentlig meget kloge, og måske er det ikke så mærkeligt at min krop synes bedre om renset vand - selvom man jo ikke sådan lige med det blotte øje kan se et tydelige resultat nogen steder eller kan vide om man lever længere i den anden ende og sådan - men altså, måske er det bare ikke en helt så tosset en idé med det rensede vand, just saying ...
 
Et godt råd fra en af
vore firbenede venner J
 
VUF VUF,
naturbarnet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar